Koncern HR (KHR) understøtter koncernens ledere og medarbejdere.
Koncern HR's primære opgave er at yde strategisk og driftsnær HR-understøttelse og være sparringspartner for koncernens ledere om HR-relaterede spørgsmål. Kontoret bidrager både til den daglige opgaveløsning og til den langsigtede udvikling af koncernen som arbejdsplads.
Kontoret understøtter lederne i hele medarbejderrejsen – fra de første overvejelser om bemanding til udvikling, trivsel og afslutning af ansættelsesforhold. Derudover arbejder kontoret med at omsætte koncernens mål og prioriteringer til konkrete HR-indsatser, der styrker god ledelse, et sundt arbejdsmiljø og en attraktiv arbejdsplads.
Koncern HR har samtidig fokus på at skabe et solidt grundlag for ledelsens beslutninger gennem systematisk arbejde med data, analyse og ledelsesinformation.