Direktionssekretariatet

Direktionssekretariatet understøtter direktionen og den samlede organisation med henblik på at skabe de bedst mulige rammer for, at Økonomistyrelsen kan opnå sine mål.

Direktionssekretariatets primære opgave er at understøtte direktionens daglige arbejde. Sekretariatets står blandt andet for at koordinere direktionens kalendere, styre sagsprocesser og sagsoverblik, forberede direktionens møder og fungerer som bindeled til Finansministeriets departement og koncernens øvrige institutioner.

Derudover har direktionssekretariatet stort fokus på organisationen som helhed og er blandt andet ansvarlig for styrelsens årlige mål- og resultatplan. Sekretariatet forbereder desuden organisatoriske tiltag som for eksempel styrelsesdag og julefrokost.