Kan banken bede om legitimation?
I medfør af hvidvaskloven er pengeinstitutter underlagt en særlig opmærksomhedspligt over for deres kunder, herunder bl.a. krav om legitimation.
Et pengeinstitut er forpligtet til at kunne dokumentere over for Finanstilsynet, hvem deres kunder er, og hvordan de anvender banken – dvs. pengeinstituttet er underlagt et såkaldt krav om kundekendskabsprocedure, jf. hvidvaskloven.
Formålet med kundekendskabsprocedurer er, at forebygge hvidvask og finansiering af terrorisme ved at sikre, at finansielle virksomheder, herunder et pengeinstitut, har kendskab til deres kunder og formålet bag deres forretningsforbindelser eller individuelle transaktioner. Kravet om kendskab har derfor en afgørende betydning i virksomhedens forretningsførelse.
Reglerne om kundekendskabsprocedurer indebærer bl.a. at virksomhederne skal:
- indhente identitetsoplysninger om den eller de reelle ejere
- gennemføre rimelig foranstaltninger for at kontrollere den eller de reelle ejeres identitet
- hvis kunden er en juridisk person, skal virksomheden klarlægge den juridiske persons ejer- og kontrolstruktur.
Reel ejer
Det følger af Finanstilsynets vejledning afsnit 9.6.1 at reelle ejere kan kun være fysiske personer, hvilket indebærer, at virksomhederne skal ud fra et ejer- og strukturkæde identificere, hvem der er kundens reelle ejer/ejere.
Hvor offentlige myndigheder er kunder betyder kravet om fysiske personer, at den daglige ledelse skal betragtes som reel ejer. I denne henseende betyder det, at hvis en kunde er en statslig myndighed, en styrelse eller en selvstændig offentlig ejet virksomhed, er det direktøren, der betragtes som reel ejer – og hvis kunden er et ministerium, er det departementschefen, der betragtes som reel ejer, jf. vejledning om hvidvask afsnit 9.6.4 om offentligt ejet.
Der er dog i sidste ende op til pengeinstituttet at beslutte hvem og hvilke oplysninger, da dette beror på en risikovurdering foretaget af pengeinstituttet.
Pengeinstituttet skal desuden sikre, at kundernes oplysninger løbende opdateres. Dette betyder, at pengeinstituttet kan bede om kundens oplysninger og dokumentation flere gange i løbet af kundeforholdet.
Hvad betyder det for SKB/OBS og anvendelse af betalingskort?
Økonomistyrelsen har efter EU-udbud indgået konktant med Danske Bank A/S om SKB/OBS og SEB Kort Bank om kreditkort. Det betyder, at det er Danske Bank og SEB Kort, der varetager den generelle drift og support vedrørende SKB/OBS og kreditkort.
For SKB/OBS betyder dette, at alle myndigheder og institutioner, som bruger SKB/OBS til ind- og udbetalinger, kan blive mødt med et krav om at identificere sig. Banken har i henhold til reglerne i hvidvaskloven således ret til at kræve dokumentation fra kunden. Dette gælder ligeledes for alle myndigheder og institutioner som anvender SEB Kort’s kreditkort.
Hvilke type dokumentation kræves?
Pengeinstituttet skal som udgangspunkt selv vurdere, hvilken dokumentation, der er tilstrækkeligt for at opfylde lovens bestemmelser. Hvidvaskloven tager ikke direkte stilling til, hvilken type dokumentation, der kan kræves.
Der er dog fastlagt nærmere regler i Finanstilsynets vejledning, hvor der står, at dokumentation kan bestå i form af:
- forevisning af kørekort, pas og sundhedskort, jf. punkt 9.2 om Kontrol af identifikationsoplysninger.
- dåbsattest, jf. punkt 18.1 om Virksomhedens pligt til afbryde eller afvikle et kundeforhold.