Rammesystemet giver mulighed for en decentralisering af budgetlægning og ansvar samtidig med at der sikres kontrol med omfanget af de samlede udgifter.
Fra og med finanslovforslaget for 2023 gælder et forenklet rammesystem, der har til formål at skabe en tættere sammenhæng mellem rammesystemet og budgetlovens udgiftslofter.
| Delloftet for driftsudgifter | Delloftet for indkomstoverførsler | Udenfor udgiftsloftet |
|
Driftsramme 1 Driftsramme 2 |
Rammen for indkomstoverførsler | Overførselsrammen |
| Anlægsrammen | ||
| Indtægtsbudgettet |
Budgetlægningsprocessen begynder ved, at regeringen på grundlag af de overordnede målsætninger om den offentlige udgiftspolitik og udgiftslofterne fastlægger de samlede rammer for statens udgifter i de kommende finansår. De samlede rammer skal være i overensstemmelse med det vedtagne statslige udgiftsloft. Derfor er der en entydig sammenhæng mellem rammerne og de to statslige dellofter. Driftsrammen (1 og 2) og rammen for indkomstoverførsler omfatter således de hovedkonti, der er omfattet af det statslige udgiftsloft. Overførsels- og anlægsrammen omfatter konti, der er uden for udgiftsloftet. Indtægtsbudgettet er ligeledes uden for udgiftsloftet.
Det statslige udgiftsbudget omfatter de ministerfordelte udgifter, hvilket vil sige drifts-, anlægs- og overførselsudgifter på ministerområderne, samt udgifter til Kongehuset, Folketinget, Pensionsvæsenet og generelle reserver.
Inden for ministerområdet foretager ressortministeriet en fordeling af rammerne på styrelser og institutioner mv., der efterfølgende har til opgave at udarbejde et budget inden for den tildelte ramme. Det endelige finanslovforslag bygges herefter op ved en samling af de enkelte delbidrag.
Finansministeriet skal påse, at ministeriernes prioritering er samordnet med de øvrige udgiftsområder på statens budget samt i øvrigt med de overordnede principper og hensyn, som regeringens udgiftspolitik sigter mod at tilgodese.
Under udarbejdelsen af bidrag til finanslovforslaget skal rammerne medvirke til:
Rammesystemet er en del af SB-systemet.
Ved FFL's opstart indlæses rammerne (hver enkelt standardkonto påføres en rammekodning).
Ny konti får automatisk tildelt en default rammekodning ud fra bl.a. hovedkontoens bevillingstype.
Afvigelser fra den normale kodning indlægges af Økonomistyrelsen, efter aftale med Finansministeriets paragrafredaktører.
Tilsvarende indlægger Finansministeriet den udmeldte ramme i SB's Rammesystem, hvorefter ministerierne kan indlægge korrektioner til den indmeldte ramme. Ramme-transaktionerne skal modsvare de bevillingstal, som indrapporteres i SB-systemet i applikationen Indrapportering af tal og kontotekster.
I SB-systemet kan man direkte ved opslag udføre et rammecheck, altså en kontrol af de indrapporterede rammer op mod de indbudgetterede FFL- og ÆF-beløb.
