Finansloven er statens budget og sætter rammerne for ministerier og styrelsers økonomiske dispositioner
Finansloven danner grundlag for statens virksomhed i et finansår og vedtages som finanslov af Folketinget, der har bevillingsmyndigheden og tillige udøver kontrol med bevillingernes anvendelse.
Efter grundloven må ingen udgift afholdes uden hjemmel i en af Folketinget vedtaget bevillingslov, og skatter må ikke opkræves, før en bevillingslov for det pågældende finansår er vedtaget.
Grundloven foreskriver tre former for bevillingslove: finanslov, midlertidig bevillingslov (der fremsættes, såfremt finanslovforslaget undtagelsesvis ikke forventes færdigbehandlet inden finansårets begyndelse) og tillægsbevillingslov, der indeholder ændringer af bevillinger efter finanslovens vedtagelse.
Regeringen skal fremsætte forslag til finanslov senest fire måneder før finansåret starter, dvs. inden udgangen af august. Finanslovforslaget skal holde sig inden for de udgiftsmæssige rammer, der er fastlagt af budgetloven.
Finansministeren skal gennem finansåret følge op på om udgifterne stadig forventes at holde sig inden for de udgiftsmæssige rammer (den forudgående udgiftskontrol) og efter afslutningen af finansåret ligeledes følge op på om udgifterne i regnskabet har overholds budgetlovens udgiftsmæssige rammer (den efterfølgende udgiftskontrol). Til brug for denne udgiftskontrol skal ministerierne efter hvert kvartal aflevere en udgiftsopfølgning til Finansministeriet, der redegør for udgifterne i det forgangne kvartal sammenholdt med forventningen og angiver en forventning for resten af året. Økonomistyrelsen bistår med controlling og kvalitetssikring af de statslige udgiftsopfølgninger.
