Statens it-projektmodel er blevet opdateret og forenklet.
Økonomistyrelsen har, i samarbejde med Statens It-råd og diverse statslige myndigheder, arbejdet på at opdatere og forenkle statens it-projektmodel. Fokus har været på at gøre modellen mere brugervenlig ved at reducere overlap mellem dokumenter og processer og tydeliggøre kravene. Større ændringer inkluderer fjernelsen af business case grundlaget som et obligatorisk styringsdokument, en omfattende forenkling af statens business case model, en opdatering af projektgrundlaget med mere information om gevinster og projektøkonomi, samt en konsolidering af vejledninger og støtteværktøjer til to overordnede vejledninger.
Den opdaterede it-projektmodel er lanceret på Økonomistyrelsens hjemmeside den 28. juni. Fremadrettet skal alle projekter anvende den forenklede model. Projekter, der er igangsat på den tidligere model, skal som udgangspunkt fortsætte som den model, de startede på, men der er mulighed for at overgå til den nye model. Ønsker I at overgå til den opdaterede model, skal I kontakte sekretariatet for Statens It-råd.
Modellens dokumenter kan findes på Økonomistyrelsens hjemmeside under dokumenter og vejledninger.
I dag udarbejdes og indsendes et opdateret projektgrundlag med et udfyldt kapitel for projektevaluering og rapportere på gevinstrealisering to gange i løbet af 1 år efter projektafslutning. Fremover vil projekterne ved afslutning skulle indsende et statusnotat efter projektafslutning i forbindelse med projektets sidste statsrapportering og statusrapportere på gevinster én gang et år til halvandet år efter projektafslutning. Figurerne nedenfor illustere processen visuelt:
Afslutningsrapportering som det foregår i dag:
Afslutningsrapportering som det kommer til at foregå fremover:
Økonomistyrelsen vil efter sommerferien invitere til et gå-hjem-møde om ændringerne.
Det vil også altid være muligt at kontakte Kontoret It-styring i Økonomistyrelsen, hvis man ønsker et oplæg for sin myndighed eller projekt, hvor de nye forenkelde dokumenter præsenteres.
De nuværende temavejledninger, støtteværktøjer og procesguides er blevet fjernet fra Økonomistyrelsens hjemmeside. Det er altid muligt at kontakte Kontor for it-styring på it-styring@oes.dk for at få tilsendt en pakke med de gamle temavejledninger, støtteværktøjer og procesguides til fremtidig brug.
Hvis du har spørgsmål til statens it-projektmodel, er du velkommen til at kontakte os.
1-dagskurset er for dig, der ønsker at få en introduktion til statens it-projektmodel og dens faser og facetter. Du får styrket dine forudsætningerne for at kunne arbejde mere effektivt i statslige it-projekter med udgangspunkt i modellen.