Statens Bevillingslove (SBL) anvendes til redigering og publicering af bevillingspublikationer, inklusiv tal overført fra Statens Budgetsystem (SBS).
I Statens Bevillings- og Regnskabsløsning (SBRL) understøtter SBL understøtter den samlede udarbejdelse af bevillingslovene ved, at al data samles og struktureres i SBL for at udforme de færdige bevillingslovspublikationer: finanslovsforslag (FFL), ændringsforslag (ÆF), tillægsbevilling (TB), samt den endelige finanslov (FL).
SBL benyttes i udarbejdelsen af finanslovsprocessen til indtastning af tekstbidrag til FFL, ÆF og TB, mens selve bevillingstallene bearbejdes i løsningskomponenten Statens Budgetsystem (SBS). Handsatte tabeller oprettes og vedligeholdes i SBL, hvor brugerne selv indsætter tal og overskrifter i de håndsatte tabeller. SBL danner alle tabeller til brug i publikationerne på baggrund af data overført fra SBS, og laver den endelige opsætning af publikationerne med tabeller og tekst på baggrund af de gældende regler.
SBL danner både de filer, der benyttes til den trykte udgave af finanslovsforslaget, den vedtagne finanslov og statsregnskabet, samt online PDF-versionerne af alle publikationer inkl. ændringsforslagene. Endelig vil det også være SBL, der sender de endelige versioner af finanslovsforslaget til Folketinget med henblik på den politiske behandling i Folketinget.
SBL indeholder herudover et modul med tilsvarende funktionalitet, som understøtter publicering af statsregnskabet. Denne funktion i SBL vil blive idriftsat, når statsregnskabsdelen af SBRL efter planen bliver implementeret i løbet af 2024/2025 med henblik på udarbejdelse af statsregnskabet for 2025.