E-læringskurser til IndFak

Økonomistyrelsen stiller e-læringskurser om IndFak til rådighed for brugerinstitutionerne via Campus.

E-læring målrettet brugere og administratorer

Der er til IndFak udarbejdet et e-lærings kursus, der kan hjælpe brugeren med funktionaliteterne og arbejdsgange i systemet.

Skærmbillede af IndFak kursus i Campus

Formål og målgruppe

Formålet er at have kendskab til brugerroller og arbejdsgange i det nye IndFak. 

Kurset er bygget op i overordnede trin:

  1. En introduktion, der giver indblik i de enkelte brugerroller,
  2. Eksempler, der på baggrund af en fiktiv styrelse vejleder igennem de forskellige relevante processer,
  3. Sådan gør du, der viser ved hjælp af skærmgennemgange, hvordan de enkelte trin udføres
  4. Endelig er der tilknyttet en del huskesedler, der minder om, hvordan de enkelte trin gennemføres

Det er obligatorisk at gennemføre kurset for deltagere i implementeringsworkshops.

Adgang til e-læringskurset i Campus

Du får adgang til e-læringskurset om IndFak via følgende trin:

  1. Log på Campus med dit brugernavn
  2. Har du ikke adgang til Campus endnu, kan du nemt selv oprette en bruger. Vælg Offentligt ansat og følg vejledningen på skærmen.  
  3. Klik på Tilmeld dig kurset
  4. Klik på Se igangværende aktiviteter og klik dér på kursusnavnet E-læring om IndFak, så du kan se modulet.

Gennemførelse af e-læringskurset i Campus

Når du har fundet kurset, kan du gennemføre det ved, at følge nedenstående trin:  

  1. Klik på Kør, for at begynde det enkelte modul
  2. Du navigere igennem kurset enten ved hjælp af Næste-knappen nederst i højre hjørnet af kurset, eller bruge menuen foroven.
  3. Har du set de relevante dele af kurset igennem, kan du afslutte ved hjælp af kursets interne luk-funktion, der ligger øverst til højre.
  4. Kurset vil så lægge sig under dine afsluttede aktiviteter i Campus. Herfra kan du finde det igen ved at vælge Handlinger – Se opgaver – Kør.

Der er til IndFak udarbejdet et e-lærings kursus, der kan hjælpe administrator til opsætning af systemet.

Skærmbillede af IndFak kursus i Campus

Formål og målgruppe

Kendskab til brugerroller og arbejdsgange i det nye IndFak samt opsætning og administration af systemet. Obligatorisk for administrator deltagere i implementeringsworkshops.

Indhold

IndFaks e-læringskursus om brugerroller vil være udgangspunkt for dette e-læringskursus for administratorer. Administratorkurset er bygget op i to overordnede menupunkter. Et punkt om opbygningen i IndFak, der giver indblik i hvor administratoren foretager opsætning og øvrig administration i systemet og et punkt, Administratoropgaver, der trin for trin gennemgår nogle af de mest almindelige arbejdsgange for administratoren. Endelig er der tilknyttet en del huskesedler, der - typisk på et enkelt ark - minder om, hvordan de enkelte trin gennemføres.

E-læringskurset tilgås i Campus

Har du ikke adgang til Campus endnu, kan du nemt selv oprette en bruger. Vælg Offentligt ansat og følg vejledningen på skærmen. 

Din e-mailadresse bliver dit brugernavn, og inden du logger på første gang skal du bede om et nyt kodeord for denne bruger. Du får så tilsendt en e-mail med et første kodeord med det samme og har så adgang til e-læringskurset i IndFak. Både brugeroprettelse og kursusgennemførelse er gratis. Se givet vis vejledningen her.

Adgang til e-læringskurset i Campus

E-læringskurset om IndFak er tilgængeligt i Campus. Du får adgang til kurset via følgende trin:

  1. Log på Campus med dit brugernavn
  2. Klik på Tilmeld dig kurset
  3. Klik på Se igangværende aktiviteter og klik dér på kursusnavnet E-læring om IndFak, så du kan se modulet
  4. Klik på Kør, for at begynde det enkelte modul

Gennemførelse af kurset

Du gennemfører kurset ved at kigge de enkelte dele igennem. Der er krav til, at du har været stort set hele kurset igennem, inden du har mulighed for at afslutte korrekt. For at gøre det, skal du navigere enten ved hjælp af Næste-knappen nederst i højre hjørnet af kurset, eller bruge menuen foroven.
Har du set de relevante dele af kurset igennem, kan du afslutte ved hjælp af kursets interne luk-funktion, der ligger øverst til højre. Kurset vil så lægge sig under dine afsluttede aktiviteter i Campus. Herfra kan du finde det igen ved at vælge Handlinger – Se opgaver – Kør.