Det er nu muligt at tilslutte sig til Statens SSO via WAYF

02-11-2020
Systemer

Fra 1. november 2020 kan institutioner, som er tilkoblet føderationsbrokeren WAYF, anvende den til Single Sign On mod Økonomistyrelsens fællesadministrative systemer.

Genbrug er godt

Hvorfor lave det samme arbejde to gange, når man kan genbruge! Økonomistyrelsen har i samarbejde med WAYF etableret en forbindelse til Statens SSO, der muliggør en hurtigere etablering af SSO-funktionalitet til de fællesstatslige systemer.

Institutioner, der i forvejen er koblet til WAYF, vil således kunne bruge den tilkobling der er lavet til WAYF. Begynd jeres rejse med Statens SSO ved at kontakte os via Serviceportalen hos Statens Administration.

Kom godt i gang med Statens SSO

Når din institution er tilkoblet, skal du for at logge på det enkelte fagsystem via Statens SSO, blot bruge et andet link end tidligere. Første gang du logger på, kan du blive bedt om blandt andet at oplyse din mailadresse. En række minivejledninger guider dig som bruger til at benytte Statens SSO.

Se minivejledningerne til Statens SSO her

Læs mere om Statens SSO her