Betydningen af strejke og lockout i forbindelse med indgåede kontrakter

En eventuel konflikt på det offentlige arbejdsmarked vil kunne have en række uhensigtsmæssige konsekvenser for eksisterende kontraktforhold.

Det anbefales, at institutionerne overvejer, hvilke problemer og uhensigtsmæssigheder der kan opstå i det enkelte kontraktforhold i forbindelse med strejke og lockout.

Der vil fx kunne blive tale om, at institutionen kan komme i den situation, at institutionen må misligholde kontrakten med en konsulent, idet institutionen fx ikke kan opfylde sine forpligtelser til at levere fx materiale til en konsulent inden for den fastsatte frist.

Der kan også være tale om, at varer ikke kan modtages eller kun kan modtages i begrænset omfang, fordi de medarbejdere, der normalt tager imod varer, er konfliktramte.

Endelig kan der være tale om, at det kan være uhensigtsmæssigt at modtage visse ydelser, fx frugt til en frugtordning og rengøring, selv om den varslede konflikt ikke umuliggør modtagelsen af den pågældende ydelse.

Mange af disse problemer vil kunne imødegås ved, at institutionen tager højde for den mulige konflikt ved fx at undlade at bestille varer til levering i den potentielle konfliktperiode.

I andre tilfælde vil uhensigtsmæssige konsekvenser kunne afværges ved anvendelse af bestemmelser i kontrakten, fx bestemmelser om ret til afbestilling eller bestemmelser, der gør det muligt at varsle ændringer i opgavens omfang i kortere eller længere tid.

Det kan også udtrykkeligt være fastsat i den enkelte kontrakt, hvorledes kontraktparterne er stillet i tilfælde af strejke eller lockout. Det kan fx fremgå, at strejke og lockout skal behandles efter en kontraktens bestemmelser om force majeure. Moderniseringsstyrelens fællesstatslige aftaler indeholder ikke bestemmelser om, at en konflikt som den varslede kan betragtes som force majeure.

Er der ikke kontraktbestemmelser, som kan anvendes, vil der kunne indgås konkret aftale mellem kunden og leverandøren om, hvorledes kunde og leverandør skal forholde sig i en eventuel konfliktperiode, selv om dette ikke er reguleret i kontrakten. Det vi fx kunne aftales, at levering ikke skal finde sted i en eventuel konfliktperiode.

I øvrigt skal man være opmærksom på reglerne om tabsbegrænsningspligt, dvs. at en skadelidt har pligt til at søge at minimere den skade, vedkommende bliver påført, ligesom statsinstitutioner har en pligt til at handle økonomisk forsvarligt og dermed en forpligtelse til at søge at undgå potentielle tab eller at afholde unødvendige udgifter. Dette bliver særligt relevant, når der tale om strejke eller lockout, fordi disse begivenheder er varslet, og de offentlige institutioner derfor har mulighed for at forberede sig på håndtering af kontrakter, der kan sikre begrænsning af tab mv.

Kort sagt:

1. Foretag en vurdering af, hvad en konflikt vil betyde i det enkelte kontraktforhold.
2. Vurdér, om uhensigtsmæssighederne kan imødegås ved fx at undlade at foretage bestillinger.
3. Vurdér, om uhensigtsmæssighederne kan imødegås anvendelse af bestemmelser i kontrakten (fx om afbestilling).
4. Kontakt leverandøren med henblik på konkret at aftale hensigtsmæssige tilpasninger.