Statens Rekrutteringsløsning er fundamentet for rekruttering i staten. Løsningen gør det muligt at oprette stillingsopslag, tilpasse annoncelayout og håndtere ansøgere ét sted.
Den fællesstatslige rekrutteringsløsning letter det administrative arbejde med at rekruttere medarbejdere i staten. Løsningen hjælper HR-afdelingen gennem hele rekrutteringsprocessen, fra at de opretter et stillingsopslag, til de finder den rette kandidat til jobbet og sender afslag til øvrige ansøgere.
Løsningen understøtter en optimal rekrutteringsproces ved blandt andet at sikre et overblik over alle stillinger og ansøgere.
Samtidig sikrer løsningen, at institutionen overholder relevante regler på området, herunder regler om datasikkerhed, forvaltning og almindelige ansættelsesprocedurer.
I januar 2024 indgik Økonomistyrelsen aftale med leverandøren Talentech om levering af en ny fællesstatslig rekrutteringsløsning. Løsningen skifter i den forbindelse navn fra Statens eRekruttering til Statens Rekrutteringsløsning.
Til foråret 2026 vil de ca. 140 institutioner, som i dag anvender Statens eRekruttering, være overgået til den nye løsning.
Det vil i en begrænset periode fortsat være muligt at benytte Statens eRekruttering til at afslutte igangværende projekter.
Formålet med Statens Rekrutteringsløsning er fortsat at understøtte den statslige rekrutteringsproces, så den sker effektivt og professionelt.
Den nye løsning indeholder blandt andet følgende:
Med Statens Rekrutteringsløsning er det muligt at håndtere en større del af rekrutteringsprocessen i selve løsningen. Det betyder, at vi samler data ét sted og minimerer e-mails uden om løsningen.
Læs mere om de nye muligheder i løsningen her
Se også procesbeskrivelse i Statens Rekrutteringsløsning her