Central Integrationsplatform

Økonomistyrelsens Centrale Integrationsplatform (CIP) er et knudepunkt i Økonomistyrelsens systemportefølje, som sikrer, at data kan udveksles mellem de fællesstatslige digitale løsninger.

Økonomistyrelsens Centrale Integrationsplatform (CIP) gør det muligt, at de fælles digitale løsninger kan udveksle administrative data med hinanden og lokale fagsystemer hos statens institutioner og andre samarbejdspartnere. De administrative data bliver eksempelvis brugt til finansloven og til at afstemme løndata med videre.  

Derudover sikrer CIP en bedre styring af integrationer, og gør det lettere for institutionerne at integrere til de fællesstatslige digitale løsninger. 

Fælles digitale løsninger, der integrerer med CIP

CIP formidler data til og fra følgende fællesstatslige digitale løsninger:

  • Navision Stat
  • Statens Budgetsystem
  • Statens Bevillings- og Regnskabsløsning (SBRL)
  • Statens Lønløsning
  • Statens HR
  • Statens BI – LDV

Økonomistyrelsen knytter løbende flere af de fælles digitale løsninger til CIP.

CIP formidler alt fra regnskabstal til lønudtræk  

CIP formidler blandt andet følgende data mellem den fællesstatslige it-portefølje og institutionernes egne systemer: 

  • Regnskabsposter fra institutionernes ERP-systemer til statsregnskabet
  • Lønfinansposter fra Statens Lønløsning til institutionernes ERP-systemer
  • Uddata fra Statens Lønløsning til forskellige modtagere, såsom pensionskasser og a-kasser

Hvad betyder CIP for institutionen?

De fleste statsinstitutioner og flere selvejende institutioner benytter Økonomistyrelsens digitale løsninger, som er integreret med CIP. Disse institutioner skal ikke foretage sig yderligere for at udveksle data mellem relevante løsninger.

Statsinstitutioner eller selvejende institutioner, som ikke benytter Økonomistyrelsens digitale løsninger, kan være nødt til at etablere deres egen integration til CIP.

Muligheder for at udveksle data med CIP

Det kræver en klient (integrationskomponent) at udveksle data med CIP. Hvis institutionen ikke benytter Økonomistyrelsens digitale løsninger, har institutionen mulighed for at benytte CIP Filudveksler eller udvikle sin egen klient.

CIP Filudveksler

Institutioner kan bruge CIP Filudveksler, hvis ikke de anvender Navision Stat eller ikke har egen klient til at sende f.eks. regnskabsposter til Statens Bevillings- og Regnskabsløsning.

Desuden kan institutionen benytte CIP Filudveksleren til at hente uddata, som Statens Lønløsning sender til CIP. Institutionen kan afvikle komponenten fra en pc eller planlægge en automatisk kørsel på en server.

Hvem har ansvar for hvad?

I servicebeskrivelsen for CIP kan du læse om ansvarsdeling, rettigheder og forpligtelser for Økonomistyrelsen og de institutioner, der bruger CIP.

Gå til servicebeskrivelse for CIP