Økonomistyrelsen er i slutningen af 2024 påbegyndt bølgeimplementeringen af Statens Digitale Indkøb, hvor statslige institutioner placeres i en af otte implementeringsbølger. I den forbindelse gøres opmærksom på, at det ikke længere er muligt for de statslige institutioner at skifte implementeringsbølge.
I forbindelse med Økonomistyrelsens implementering af Statens Digitale Indkøb (SDI) foreligger der en stram tidsplan, da IndFak2 lukker ved udgangen af 2025. Økonomistyrelsens implementeringer planlægges altid med en vis ekstra kapacitet i implementeringsprojekterne, men på grund af oprettelsen af nye ministerier og forsinkelser på baggrund af ressortdelingerne, er der ikke kapacitet til yderligere forskydelser af implementeringen. Det betyder, at muligheden for at skifte implementeringsbølge er yderst begrænset.
Du kan læse mere om Økonomistyrelsens tidsplan for implementeringen af Statens Digitale Indkøb samt den nuværende bølgeplan ved at klikke på følgende link: læs mere om implementeringen af Statens Digitale Indkøb