Resultatet af den årlige brugertilfredshedsundersøgelse 2023
25-01-2024
It-styring
Digitale løsninger
I 2023 har vi, for femte år i træk, gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse af en lang række af de kurser og andre digitale løsninger Økonomistyrelsen leverer. Omkring 31.000 brugere i staten har givet deres mening til kende, og nu kan du se resultaterne.
Som hele statens styrelse varetager Økonomistyrelsen mange af de digitale løsninger, der hver dag bliver brugt i ministerier, styrelser og andre statslige institutioner. Det er bl.a. systemer som Campus, Statens eRekruttering og Navision Stat.
I 2023 har vi gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse af disse og mange andre af vores digitale ydelser. 31.000 brugere har i år deltaget, og nu er resultaterne klar. Undersøgelsen dækker over 9 digitale ydelser, 4 rådgivningsydelser, 260 e-læringskurser og 11 kursusgange.
Du kan finde Økonomistyrelsens brugertilfredshedsundersøgelse for 2023 i denne pdf BTU 2023 – afrapportering.
Brugertilfredshedsundersøgelsens resultater og fritekstbesvarelser, er blevet nærstuderet og grundigt bearbejdet. I Økonomistyrelsen vil vi nemlig gerne sikre, at vores løsninger er bedst muligt målrettede vores brugeres behov, og besvarelserne er af stor værdi i Økonomistyrelsens forsatte arbejde med at understøtte og sikre en effektivt drift af de statslige institutioner.
Vi holder et webinar d. 7. februar kl 9.15, hvor vi kommer nærmere processen, resultaterne og hvordan brugernes input anvendes af de digitale løsninger.
Du kan læse mere om webinaret, og hvordan du tilmelder dig her