Regeringen nedsatte i juni 2024 en ekspertgruppe, som skulle analysere mulighederne for og potentialerne ved en hel eller delvis konkurrenceudsættelse af den juridiske bistand, der i dag indkøbes gennem kammeradvokatordningen. Ekspertgruppen blev bl.a. bedt om at afdække, hvordan der kan skabes øget konkurrence om den juridiske rådgivning af staten, og hvordan hvervet som kurator i konkursboer på foranledning af en statslig myndighed i højere grad kan konkurrenceudsættes. Ekspertgruppen blev hertil bedt om at opstille modeller for øget grad af konkurrenceudsættelse med dertilhørende konsekvenser – særligt ift. forsyningssikkerhed, interessekonflikter og kvalitet.
Ekspertgruppen har afsluttet sit arbejde i slutningen af november. Analysen har udmøntet sig i en rapport med seks anbefalinger. Ekspertgruppens medlemmer er:
* Merete Agergaard (tidligere direktør i Skattestyrelsen) udtrådte den 23. september 2024 af ekspertgruppen i forlængelse af udnævnelsen som departementschef i Skatteministeriet. Katrine Ledam Rasmussen er tiltrådt som medlem af ekspertgruppen fra den 2. oktober 2024.
Den samlede rapport og ekspertgruppens kommissorium kan tilgås herunder. Ekspertgruppen har overleveret rapporten til regeringen den 4. december.
Læs ekspertgruppens rapport om statens indkøb af advokatydelser