Et it-system runder 50 år: Fra magnetbånd til teknologisk fremtidssikret lønløsning

”Korrekt udbetaling af løn og tjenestemandspension til rette tid”, har været et mantra, der har drevet udviklingen og driften af it-systemet Statens Lønløsning i et halvt århundrede. Her er historien om et it-systems udvikling over 50 år.

I Økonomistyrelsen udvikler og driver vi over 18 forskellige it-systemer, der systemunderstøtter den offentlige forvaltning med blandt andet personaledata,    budgetoverblik og lønudbetaling. Nogle af de nyeste teknologiske landvendinger i vores systemer er kunstig intelligens, cloud-teknologi og advanced analytics, men for vores ældste system – Statens Lønløsning, der i januar fylder 50 år – har de store teknologiske fremskridt tidligere været overgangen fra brug af magnetbånd til floppy-disk og fra levering med post til at kunne sende datapakker over internettet. Bag udviklingen af systemet har der altid været et mål om, at udbetale løn og tjenestemandspension til tiden via et tidssvarende it-system;  både gennem de seneste halvtreds år og i fremtiden, hvor en nyligt underskrevet kontrakt med it-leverandøren skal fremtidssikre den nuværende lønløsning.

Der skulle sættes strøm til de administrative processer

Da regnemaskinerne stadig kunne optage hele kælderlokaler, Jurij Gagarin netop havde været første mand i rummet, og The Beatles var på vej til at slå igennem, nedsatte Finansministeriet et udvalg, der skulle undersøge, hvorvidt det var muligt at digitalisere de offentlige administrative processer. Beslutningen blev taget på trods af, at kalenderbladet viste 1963 og computerteknologi, som vi kender det, var en by i Rusland. Alligevel satte udvalget et mål om, at der skulle sættes strøm til de tunge processer i staten; Herunder også lønudbetaling. 

Inden de første konturer til et it-system var tegnet, blev lønnen udbetalt i den daværende Hypotekbank, der var en styrelse under Finansministeriet. Men behovet for et lønsystem var allerede dengang stort, og selvom beslutningen om et EDB-system var taget, ville Det Kongelige Danske Post- og Telegrafvæsen ikke vente på det færdige produkt og begyndte derfor udviklingen på egen hånd. Systemet blev udviklet sammen med I/S Datacentralen af 1959, der senere har skiftet navn til både CSC og DXC, og har været leverandør på lønsystemet lige siden. Den første lønkørsel hed det mundrette: ”LG 10/65-M.”, og der blev der udbetalt løn til etaterne. Det vil sige de uniformerede offentligt ansatte, såsom medarbejderne i forsvaret, politiet og på statsbanerne. 

I 1969 kom der en ny tjenestemandlov og kildeskatlov, som sagde, at det ikke længere var kommunale skattekontorer, der skulle trække skat, men derimod arbejdsgiveren. Dermed opstod der i samme taktslag som lovens udformning et behov for et nyt og bedre lønsystem, der lettere kunne anvendes af arbejdsgiveren, og som også skulle udbetale løn til de ”ikke-uniformerede” statsligt ansatte. Udviklingen af systemet fandt denne gang sted i Finansministeriets EDB-hus.

Og for nu 50 år siden begynder udbetalingen af løn.

Automatiske processer og færre klik

Selvom mange af processerne i lønudbetaling blev automatiseret i begyndelsen af 70’erne, skete de stadig på baggrund af en række analoge processer og manuelle tastaturklik. De statslige institutioner sendte ”taste-bilag” med løninformationer til Statens Regnskabsdirektorat - som er en tidlig forgænger til Økonomistyrelsen - der sørgede for at indtaste oplysningerne i lønsystemet og videreformidle informationerne til bankerne. Annette Matthiesen arbejdede dengang på en af fire tastestuer og udførte den manuelle indtastning:

”Når vi fik bilagene ind fra institutionerne, var vores opgave at taste løndata ind i systemet, der herefter blev overført til magnetbånd, som først skulle afstemmes og siden køres med taxa til postcentralen, der efterfølgende sørgede for, at løninformationerne kom ud til bankerne, hvor man kunne få udbetalt sin løn. Sætter man det helt firkantet op, er det de samme processer, der foregår i dag: Vi modtager nogle informationer i systemet, og lønnen bliver udbetalt. Der er bare en række bindeled, som den teknologiske udvikling har gjort nemmere, og på den måde gjort udbetalingen af løn og tjenestemandspension mere smidig. Lønnen kunne dengang forsinkes af meget trafik på landevejene. Det kan den heldigvis ikke mere.” 

Annette blev ansat som elev i 1980 og er stadig ansat i Økonomistyrelsen, hvor hun er med til at sørge for at lønnen og tjenstemandspensionen fortsat bliver udbetalt til tiden. Hun har derfor været med til opleve udviklingen på tæt hold:

”Det næste store teknologiske gennembrud var, da de statslige institutioner i 80’erne selv fik terminaler, som var den her forvoksede skrivemaskine i tung bakelit, vi også selv brugte. Det gjorde, at institutionerne pludselig selv kunne taste lønnen ind – og ét mellemled blev dermed overflødiggjort. Da terminalerne i starten af 90’erne blev koblet på en 3270-forbindelse, som er en tidlig udgave af internettet, og da vi kunne overspille på disketter i stedet for de her enorm båndspoler, rykkede vi for alvor. Tastestuerne var nedlagt, og informationsstrømmene var meget kortere.”

Midt i 90’erne besluttede regeringen, at der skulle udvikles et nyt lønsystem, der på trods af de store teknologiske fremskridt stadig krævede mange tasteklik og manuelle handlinger.
Det nye system blev udviklet af CSC, det nuværende DXC og forhenværende I/S Datacentralen af 1959, og blev lanceret i januar 2003.

Statens Lønløsning i dag

Statens Lønløsning blev lanceret i 2003 i en udgave, der i sin grundtanker ligner den udgave, vi bruger i dag, selvom der hele tiden udvikles i programmets funktionalitet. Programmet fik nyt interface i 2011, men basiselementerne består stadig, selvom de løbende bliver opdateret.
Camilla Springborg er kontorchef i Løn- og Tidssystemer, hvor udvikling og drift af systemet fortsat pågår: 

”Når vi udvikler lønsystemet, er det hele tiden med et mål om at gøre processerne mere smidige og mindre tidskrævende for slutbrugerne. Derudover arbejder vi løbende på at integrere Økonomistyrelsens forskellige systemer med hinanden, så relevant data er tilgængelig på tværs af systemenerne. Vi bliver ved med at følge den digitale udvikling, hvor vi i fremtiden eksempelvis i stigende grad vil integrere robotteknologi og dataanalyse”

Den næste generation af Statens Lønløsning udvikles netop nu af DXC.

Læs vores nyhed om kontrakten med DXC her

Grundtanken bag systemet vedbliver: ”korrekte udbetalinger af løn og tjenestemandspension til rette tid” – og mon ikke det forbliver sådan minimum de næste 50 år også.