Mange offentlige medarbejdere er sendt på hjemmearbejde til og med påske. Nogle kan fint tage deres arbejdsopgaver med hjem, men andre kan have opgaver, der ikke kan laves alene derhjemme, eller som er udskudt til senere.
Campus tilbyder derfor kommuner, selvejende institutioner og regioner at få midlertidig adgang til 140 e-læringskurser i en periode på to måneder. På den måde kan medarbejdere bruge en del af tiden på at opkvalificere sine kompetencer på en række områder.
Campus’ kursuskatalog indeholder alt fra office-kurser til personlig udvikling og sikkerhedskurser.
Læs mere om Campus og find kursuskataloget her.
Adgangen koster 105 kr. pr. person og løber i to måneder fra aftale-dato. Den forlænges dog, hvis hjemmearbejdsperioden forlænges ud over de to måneder. Medarbejderen kan få adgang til kurserne ca. to arbejdsdage efter bestilling.