Fra træge toldkasser til digitalt årsregnskab

27-05-2020
Økonomi Systemer

Det begyndte med en masse toldkasser og en enevældig konge, der i 1660 ville have styr på statens finanser, men vejen til et statsregnskab blev næsten 200 år lang. I dag bliver statens årsregnskab opdateret digitalt hver nat med omkring 75.000 bogføringsposteringer, så der løbende er overblik over udviklingen i statens økonomi.

""

Skiftende konger havde bøvlet med at få styr på rigets finanser, blandt andet fordi pengene blev samlet ind i en masse tunge toldkasser, der blev udsat for røverier under transporterne, og hvis indhold i øvrigt ikke altid stemte helt overens med det, der var blevet handlet, købt og solgt.

Så da Frederik den 3. ved et statskup i 1660 indførte enevælden, oprettede kongen også Rentekammeret, der fik til opgave at kontrollere opkrævninger af skatterne og skabe et vist overblik over statens finanser.

Opgav idéen med et statsregnskab i 1714

I 1707 forsøgte man for første gang at samle statens indtægter og udgifter i et egentligt statsregnskab, men idéen blev droppet igen i 1714, fordi det var alt for vanskeligt og tog hele 5 år at sammenstille regnskaberne for alle statens forskellige kasser og gennemgå dem for alle mulige indbyrdes betalinger.

Hundrede år senere i 1815 oprettede Frederik den 6. Finansdeputationen, der fik til opgave at varetage ”omsorg for statsindtægterne i almindelighed og bestyrelse af statsudgifterne”. Først da Finansministeriet blev dannet i 1848 blev alle dele af finansvæsenet samlet, og et statsbogholderi fik den møjsommelige opgave med at bogføre alle statens udgifter og indtægter centralt efter det dobbelte bogholderis princip.

Centraliseret edb-behandling af data i 70’erne

Organiseringen af statsbogholderiet og regnskabsprincipperne har ændret sig gennem tiden, men det helt store administrative gennembrud kom i 1973, da Finansministeriet foreslog, at alle regnskabscentralerne fik ”en centraliseret edb-behandling af statens regnskabs- og kasseopgaver”. Statens Centrale Regnskabssystem (SCR) blev taget i brug få år efter, og i 1979 blev alle regnskabscentraler samlet til én central - Statens Regnskabsdirektorat.

Kontorchef i Økonomistyrelsens kontor for Statsregnskab, Erik Hammer:

I dag bogfører næsten alle statens institutioner deres udgifter og indtægter i Økonomisystemet Navision Stat, der hver nat sender omkring 75.000 bogføringsposteringer til Statens Koncern System.

Statsregnskabet er altså ikke bare en tusind sider tyk publikation, der udkommer hvert forår, men er et digitalt styringsredskab, der løbende viser, hvordan statens indtægter og udgifter udvikler sig hen over året. Samlet set er der tale om 19 millioner posteringer om året, der bidrager til at give et overblik over dansk økonomi i form af løbende budgetopfølgninger, prognoser og forslag til finanslov.

Her kan du læse mere om det aktuelle statsregnskab for 2019, som finansminister Nicolai Wammen fremlagde for Folketinget den 26. maj.

På websiden ’Statsregnskabet i tal’ præsenterer vi hovedtallene fra statsregnskabet for 2019 og tilbage til 2014. Her giver en række interaktive visualiseringer et godt overblik over de mange data, så de bliver lette at tilgå og anvende.