Hvordan vælger man det rigtige konferencested? Hvad må leverandøren fakturere for? Hvor lang tid inden en bestilt konference kan man afbestille uden gebyr? Må man købe uden for aftalen? Få svar på alle dine spørgsmål om den fællesstatslige konferenceaftale den 2. maj 2019 kl. 14.30.
Torsdag den 2. maj 2019 kl. 14.30-15.30 inviterer Moderniseringsstyrelsen til informationsmøde om den fællesstatslige konferenceaftale.
Mødet er forbeholdt indkøbere i offentlige institutioner, der benytter aftalen.
Mødet har til formål at sikre en god og grundig forståelse af aftalens overordnede elementer, så aftalen kan benyttes bedst muligt.
(Bemærk, at der kan forekomme ændringer)
Mødet forventes at vare 1 time, og afholdes i Moderniseringsstyrelsen på Landgreven 4, 1301 København K.
Informationsmødet afholdes af Nicklas Jørgensen fra Statens Indkøb, der er kontraktstyrer på aftalen.
Tilmelding er nødvendig og skal indgives til Sabrina Richa Nybo på sarin@modst.dk senest tirsdag den 31. april kl. 12.00.
Moderniseringsstyrelsen forbeholder sig retten til at lukke for tilmeldingerne samt at begrænse antallet af deltagere pr. organisation.
Spørgsmål til mødet kan ligeledes rettes til Sabrina Richa Nybo på ovenstående adresse, mens spørgsmål vedrørende rammeaftalen kan rettes til Nicklas Jørgensen på nibej@modst.dk.
Konferenceaftalen og konferencehåndbogen kan findes på IndFak (kræver login).