Kommuner giver gode råd til økonomistyring af komplekse sager

Hvordan kan kommunale forvaltninger med hvert sit budget arbejde sammen om at give udsatte familier en mere sammenhængende hjælp?
Helsingør og fire andre kommuner viser, hvordan økonomistyringen kan tilrettelægges på tværs af forvaltningerne.

Det er vigtigt, at borgere og udsatte familier med komplekse problemer får en mere sammenhængende hjælp. Men hvordan kan kommunale forvaltninger med hver sit budget og hver sin økonomi arbejde sammen om at styrke indsatsen?

Det giver fem forgangskommuner deres respektive svar på i en ny rapport, som VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har udarbejdet.

Helsingør og fire andre kommuner viser vej
Assens, Albertslund, Høje-Taastrup, Furesø og Helsingør Kommuner har alle i en kortere årrække gjort sig konkrete erfaringer med, hvordan de kan organisere sig og tilrettelægge økonomistyringen på en ny måde, som understøtter en helhedsorienteret indsats til borgerne.

”Siden 2015 har vi i Helsingør arbejdet med tværgående løsninger og har blandt andet oprettet en samlet enhed med medarbejdere og konti på tværs af kommunens fagområder, der arbejder med udsatte familier. Løsningen hedder ’Sammenhængende Borgerforløb - Familier’, og er lige nu ved at få sin egen økonomistyringsmodel”, fortæller direktør Stella Hansen fra Helsingør Kommune og tilføjer:

”Det har været afgørende med politisk opbakning og en god dialog blandt lederne om fordelingen af økonomien, for at kunne finde frem til en fælles metode”.

Gode råd til bedre økonomistyring på tværs af forvaltninger
Arbejdet med analyserapporten har været forankret i et partnerskab med repræsentanter fra KL, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Moderniseringsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet samt Børne- og Socialministeriet.

På baggrund af kommunernes erfaringer har VIVE opstillet en række konkrete gode råd til, hvordan andre kommuner kan tilrettelægge og videreudvikle deres økonomistyring:

1. Fokus på den politiske og ledelsesmæssig forankring

• Sørg for politisk opbakning til den tværgående løsning.
• Skab administrativt frirum til at udvikle den tværgående løsning.
• Lad den tværgående løsning være entydigt forankret i direktionen.

2. Udvælg familier ud fra faste kriterier

• Udvælg familierne ud fra faste kriterier på baggrund af både kvantitative data og faglige vurderinger.

3. Organiseringen skal understøtte det tværgående samarbejde

• Tag stilling til organiseringen, herunder om der skal oprettes en ny tværgående enhed eller ske et tættere samarbejde på tværs af eksisterende enheder.

4. Klare økonomistyringsprincipper for at holde budgettet

• Vær skarp på, hvor visitationskompetencen og betalingsforpligtelsen for indsatserne placeres, og hvad det har af betydning for overholdelse og opfølgning på budgettet.

5. Pragmatisk budgetlægning under opstarten

• Det er muligt at iværksætte tværgående løsninger, uden at der er fuldt overblik over, hvordan udgifter og indtægter præcis fordeler sig på sektorområder.
• Brug i opstartsfasen opgørelser af det reelle forbrug som baggrund for budgetlægning eller omfordeling af midler.

6. Løbende opfølgning på økonomien og resultaterne

• Etabler et overblik over de samlede udgifter og resultater i de familier eller borgere, der er omfattet af en tværgående løsning.
• Skab overblik ved at identificere borgere og familier i forskellige it-systemer og følg løbende op på økonomi, aktivitet og progression.

Læs rapporten 'Økonomistyring af tværgående løsninger – Inspiration til kommunernes økonomistyring af tværgående løsninger målrettet udsatte familier' (PDF).

Læs opsummering af hovedkonklusioner samt spørgsmål til egen refleksion i kommunen i PowerPoint-præsentationen (PDF).