Københavns politi er nomineret til Arbejdsmiljøprisen 2018

23-03-2018

Antallet af arbejdsulykker under udrykning og patruljekørsel er faldet markant hos Københavns politi, efter de er begyndt at undervise samtlige politielever i mental køreteknik og udrykningskørsel. Det har fået Arbejdsmiljørådet – hvor Moderniseringsstyrelsen sidder – til at nominere Københavns politi til Arbejdsmiljøprisen 2018 i kategorien ”arbejdsulykker”.

Prisen uddeles den 11. april 2018.

Læs mere om nomineringen og Arbejdsmiljøprisen på Arbejdsmiljøprisens hjemmeside

Arbejdsmiljørådet er et forum, hvor Moderniseringsstyrelsen og arbejdsmarkedets øvrige parter arbejder for et sundt og sikkert arbejdsmiljø i Danmark. Blandt andet gennem Arbejdsmiljøprisen, der skaber opmærksomhed om virksomheder, der viser vejen inden for arbejdsmiljøarbejdet.

Læs mere på Arbejdsmiljørådets hjemmeside