Krav om e-handel på fællesstatslige indkøbsaftaler

Det er enkelt, effektivt og overskueligt at e-handle på en række aftaler i det statslige indkøbsprogram. Siden den 1. marts 2020 har det også været krav til statens institutioner, jf. Cirkulære om indkøb i staten.

Indkøbscirkulæret skal understøtte, at statslige institutioner har fokus på e-handel, før Bekendtgørelse om e-handel ved offentlige indkøb træder i kraft d. 1. januar 2025, og offentlige indkøb på udvalgte områder derfor skal e-handles. 2025 vil være et indfasningsår mhp. at sikre implementering af nødvendig it-understøttelse. Herefter har bekendtgørelsen forrang ift. e-handelskravet i cirkulæret.

Find cirkulære om indkøb i staten på retsinformation.dk

Læs mere om områderne omfattet af kravet om e-handel

Krav om at e-handle på fælles indkøbsaftaler

Når du som indkøber e-handler computere, telefoner og kuglepenne på vores fælles indkøbsaftaler i Statens Indkøbsprogram, opnår du en mere effektiv indkøbsproces, hvor der er styr på bestilling, betaling og faktura.

Fra den 1. marts 2020 blev e-handel ikke bare et godt tilvalg, men et krav til statens institutioner på følgende områder i Statens Indkøbsprogram: (opdateret 23.09.2024)

 

Indkøbskategori

Aftale

Leverandør

Computere og tilbehør

50.40 Computere og it-tilnehør delaftale 1: Administrative computere

Atea A/S

Dataforbrugstoffer

50.40 Computere og it-tilbehør delaftale 2: Basis- og skolecomputere 

Comm2IG

Tablets

50.43 Tablets

Atea A/S

Tele og data

50.48 Tele og data

Nuuday A/S

Telenor A/S

Kontorartikler

50.55 Kontorartikler

Lyreco Danmark A/S

AV-udstyr

50.70 AV-udstyr

AV Center A/S

 

E-handel defineres i denne sammenhæng som bestilling via dit indkøbssystem med infrastruktur og dokumenter, der er tilpasset til at understøtte dette. Bestilling via e-mail skal altså ikke betragtes som e-handel. 

For at det lykkes at få udbredt e-handel, er det nemmest, at indkøbet er baseret på direkte tildeling og ikke eksempelvis et miniudbud eller en anden form for tildeling. Derfor er det valgt at undtage de indkøb på ovennævnte aftaler, som ikke sker ved direkte tildeling. Undtagelsen er relevant for aftalerne om tele- og dataudstyr samt AV-udstyr.

Det statslige e-handelssystem understøtter opgaven

For at sikre, at det er enkelt, effektivt og overskueligt at e-handle på de fælles indkøbsaftaler, kommer den nye fællesstatslige indkøbsløsning, Statens Digitale Indkøb (SDI), der ultimo 2025 er fuldt implementeret og erstatter IndFak.

Læs mere om Statens Digitale Indkøb