Økonomistyrelsen deltager i EU Kommissionens netværksgruppe om mulige fremtidige fælles offentlige regnskabsstandarder i EU medlemslande.
EU kommissionen (Eurostat) har i en årrække arbejdet med forslag til, hvorledes der kunne indføres fællesoffentlige regnskabstander i EU medlemslande.
Ifølge EU Kommissionen kan fælleseuropæiske offentlige regnskabsstandarder, der er baseret på omkostningsbaserede principper, øge transparensen for de foretagne dispositioner og give mulighed for sammenligninger af finansielle rapporteringer blandt og inden for medlemslandenes offentlige institutioner.
Det igangværende arbejde tager udgangspunkt i de såkaldte regnskabsstandarder fra International Public Sector Accounting Standard Board (IPSASB), men hvor der tages stilling til, om der skal ske en tilpasning eller tilføjes egenudviklede regnskabsstandarder.
IPSASB har udviklet offentlige regnskabstandarder, hvor de internationale regnskabstandarder på det private område (IAS/IFRS) er tilpasset til det offentlige område.
Økonomistyrelsen har løbende fulgt med i EU Kommissionens arbejde med forslag til mulige fællesoffentlige regnskabsstandarder og deltaget i EU Kommissionens etablerede netværksgrupper, hvor EU Kommissionen har drøftet deres forslag med medlemslandene, samtidig med at medlemslandene har haft mulighed for at komme med input til EU Kommissionen.
Se link for nærmere beskrivelse af EU Kommissionens arbejde med fællesoffentlige regnskaber: Europæiske fællesoffentlige regnskaber i EU regi (EPSAS) (pdf)