Økonomistyrelsen tilbyder skræddersyede projekter, som vi afgrænser i tæt dialog med vores kunder. Vi har fokus på at inddrage de relevante kompetencer – både hos jer og på tværs af Økonomistyrelsens fagkontorer. På den måde sikrer vi et godt samarbejde, og at projekterne bliver implementeret godt i praksis.
Vi kan indgå i samarbejdet på forskellige måder, alt efter behov. Det kan være som en rådgivende sparringspartner på et kortere og mere afgrænset projekt. Det kan også være i form af et helt projektteam, der hjælper hands-on med flere aspekter. Uanset hvad, er vores fokus altid på at sikre, at vi sammen skaber et projekt, der efterfølgende er levedygtigt hos jer.
Vi afgrænser og aftaler projekter individuelt og efter jeres behov. Eksempelvis kan vi tilbyde:
Her kan du læse mere om vores digitale løsninger
Her kan du læse mere om økonomi- og it-styring
Økonomistyrelsens projekter er brugerfinansierede på baggrund af afholdte timer og gældende timepriser. Vi starter med at estimere hele projektets omfang. Undervejs kvalificerer vi timeestimaterne for projektets indeværende og efterfølgende faser.
Vi har gode erfaringer med at indlægge stop-go-beslutninger ved faseovergange. Desuden aftaler vi konkrete leverancer for hver fase, så vi har en løbende forventningsafstemning om projektets omfang, indhold og leveringsdygtighed.
Hvis I har spørgsmål, er I altid meget velkomne til at række ud til os på raadgivning@oes.dk