Økonomistyrelsen har igangsat opgraderingen af Navision Stat og implementerer samtidig en ny brugerstyringsløsning.
Statens Brugeradministration (SBA) bliver den nye brugerstyringsløsning i Navision Stat for de kunder, der får driftet deres Navision Stat via Økonomistyrelsens aftale med Statens IT (SIT). Institutioner med andre driftsleverandører berøres ikke.
SBA er en moderne og brugervenlig brugerstyringsløsning, som understøtter de stigende krav til it-sikkerhed. SBA sikrer en effektiv administration af brugerne ved at gøre det enkelt og hurtigt at tildele, ændre og fjerne roller og rettigheder.
SBA anvendes allerede i dag i en række it-løsninger, f.eks. Statens Bevillingslove (SBL), Statens Administrative Stamdata (SADA), Statens Regnskabsgodkendelse (SGO), Statens Budget System (SBS) og Statens BI (SBI). Institutioner, der også anvender disse løsninger, vil derfor få et samlet sted at administrere deres brugere, ligesom andre af de fællesstatslige digitale løsninger på sigt også vil anvende SBA.
Det vil være en ny version af SBA, som implementeres sammen med Navision Stat, hvor der blandt andet er lavet en helt ny brugergrænseflade.
Institutioner, der ikke har SIT som driftsleverandør, vil ikke have mulighed for at anvende SBA.
Brugere, som er oprettet i Navision Stat, vil automatisk blive overført og oprettet i SBA. Økonomistyrelsen opfodrer derfor institutionerne til inden opgraderingen at oprette alle fremtidige brugere i Navision Stat med de korrekte roller. Så sikrer vi en korrekt overførsel til SBA.
Læs mere om opgraderingen af Navision Stat på hjemmesiden, oes.dk.
Læs mere om den nye version af SBA på hjemmesiden, oes.dk.