Ophævelse af cirkulæret om udbud af statslige drifts- og anlægsopgaver

Økonomistyrelsen har som led i regeringens regelforenkling besluttet at ophæve "Cirkulære om udbud af statslige drifts- og anlægsopgaver". Beslutningen er en del af det statslige arbejdsprogram, der fokuserer på at reducere regler og mindske den administrative byrde for statslige institutioner.

Ophævelsen medfører, at institutionerne ikke længere er bundet af udbudscirkulærets bestemmelser, herunder kravet om, at institutionerne med jævne mellemrum skal gennemgå deres opgaveportefølje for at identificere opgaver, der er egnede til udbud. Desuden bortfalder cirkulærets bestemmelser om kontrolbud. Institutionerne skal dog fortsat udvise økonomisk ansvarlighed og sikre, at relevante opgaver sendes i udbud eller markedsvurderes, hvor det er nødvendigt.

Ændringerne træder i kraft den 1. oktober 2025.

Kontakt

Spørgsmål vedrørende ophævelsen kan rettes til Statens Indkøb på mail statensindkob@oes.dk eller på telefon 30 55 07 91.