De generelt gunstige vilkår for dansk økonomi blev fastholdt i 2024, hvilket også afspejles i resultatet af statens regnskab for 2024. Opgjort ved den såkaldte DAU-saldo (statens drifts-, anlægs- og udgiftsbudget) fik staten et overskud på 79,3 mia. kr., hvoraf et likviditetsmæssigt overskud på 78,0 mia. kr. har givet mulighed for nedbringelse af statsgælden. Opgørelsen følger overordnet skønnet fra Økonomisk Redegørelse, december, 2024.
Resultaterne i statens regnskab for 2024 understøtter, at dansk økonomi og statens finanser står på et robust grundlag.
Kontorchef for Statsregnskab, Økonomistyrelsen, Erik Hammer:
Økonomistyrelsen samler og konsoliderer statsregnskabet på grundlag af regnskaberne fra ca. 140 ministerier, styrelser og andre statslige institutioner. Som supplement til statsregnskabet aflægger institutionerne desuden selvstændige årsrapporter med resultaterne af deres faglige og økonomiske virksomhed. Årsrapporterne vil blive gjort tilgængelige på Økonomistyrelsens hjemmeside i takt med færdiggørelsen.