Stor andel af statens indkøb sker hos de mest klimamodne leverandører

Regeringen har en ambition om at reducere klimaaftrykket af det offentlige indkøb. Leverandørernes miljø- og klimaarbejde er her vigtigt, da klimaaftryksreduktion forudsætter, at leverandørerne kan honorere grønne krav i offentlige udbud. Økonomistyrelsen har derfor undersøgt miljø- og klimaarbejdet hos leverandører i Statens Indkøbsprogram. Kortlægningen giver en overordnet indikation af, hvor langt leverandørerne er i deres miljø- og klimaarbejde og giver et styrket afsæt for den videre dialog med leverandørerne om bedre klimadata. 
Leverandørernes klimamodenhed er baseret på deres besvarelse af et spørgeskema fra Økonomistyrelsen, og modenheden måles på en skala fra 0-7 (7 angiver højeste modenhed). Se mere om metode længere nede.

Figur 1. 
Kortlægningen viser, at størstedelen af statens indkøb hos de besvarende leverandører i Statens Indkøbsprogram foregår hos dem, som er længst fremme i deres miljø- og klimaarbejde. Konkret ses det i figur 1, at knap 78 pct. af statens indkøb (målt i kr.) hos de besvarende leverandører sker hos leverandørerne med en klimamodenhedsscore på 6-7. 

Det ses dog samtidig i figur 1, at det er relativt få af de besvarende leverandører, der har en så høj klimamodenhed, idet leverandørerne med en klimamodenheds-score på 6-7 kun udgør knap 15 pct. af de besvarende leverandører. Hovedparten af leverandørerne (målt i antal) tegner sig for de lavere klimamodenhedsniveauer, og gennemsnitsscoren for alle de besvarende leverandører er 2,9. Desuden viser leverandørernes besvarelser f.eks., at under halvdelen af leverandørerne har kortlagt deres klimaaftryk/udarbejdet klimaregnskab, og under en tredjedel af vareleverandørerne har livscyklusvurderinger (LCA’er) og/eller miljøvare-deklarationer (EPD’er) for nogle af deres produkter. 

Der er ikke foretaget en analyse af, hvad der forklarer forskellen i modenhedsniveauerne, men kortlægningen indikerer, at virksomhedsstørrelse ser ud til at spille en rolle. Som det fremgår af figur 2, er den gennemsnitlige klimamodenhed markant højere for de store virksomheder. Det kan muligvis skyldes, at de større virksomheder er/bliver underlagt skrappere bæredygtighedsrapporteringskrav samt har flere ressourcer dedikeret til miljø- og klimaarbejdet.

Figur 2. 

Thomas Stoltenberg-Gloy, vicedirektør i Økonomistyrelsen, siger:
”Det er positivt, at størstedelen af indkøbet sker hos de mest klimamodne leverandører. Men kortlægningens resultater og vores erfaringer fra markedsdialoger viser samtidig, at det langt fra i dag er alle leverandører, der er i stand til at opgøre klimaaftrykket for deres virksomhed eller deres specifikke produkter og services i tilstrækkelig grad. Selv når klimaaftrykket opgø-res, kan der være forskellige opfattelser af, hvad der er ”grønt”. Der er derfor behov for, at vi fortsætter dialogen og det gode samarbejde med markedet, så det i højere grad bliver muligt at stille grønne krav, som sikrer et konkurrencepræget, effektivt og grønt indkøb.”

Kort om metoden og datagrundlaget
Analysens primære datagrundlag er fremkommet via et spørgeskema, der er udsendt til leverandørerne i Statens Indkøbsprogram. Spørgeskemaet er i alt udsendt til 689 leverandører, som ved udsendelsestidspunktet har været leverandør på en eller flere af aftalerne i Statens Indkøbsprogram – det vil sige på en rammeaftale udbudt af Økonomistyrelsen eller en rammeaftale eller dynamisk ind-købssystem etableret af SKI. Der er i alt 205 leverandører, der har besvaret spørgeskemaet, og svarprocenten er dermed 30 pct.

Analysen er afgrænset til leverandører, der ved udsendelsestidspunktet har været leverandør på en eller flere af aftalerne i Statens Indkøbsprogram. Analysen gør også brug af inddeling af leverandørerne efter indkøbsområder, regnskabsdata til kortlægning leverandørernes pågældende regnskabsklasser (virksomhedsstørrelse) og fakturadata til kortlægning af indkøbsvolumen.

I spørgeskemaet er leverandørerne blevet stillet spørgsmål vedrørende deres klima- og miljøarbejde, herunder igangsatte indsatser, brug af reduktionsmål, kortlægning af klimaaftryk, brug af krav, rapportering og tilgængelige klimadata.
Der er udvalgt syv spørgsmål, som leverandørens modenhedsscore baseres på. En leverandør tildeles 1 point for hvert spørgsmål, hvortil leverandøren har svaret ”ja”, og 0 point hvis leverandøren har svaret ”nej” eller ”ved ikke”. Den minimale modenhedsscore er dermed 0, og den maksimale modenhedsscore er 7.