Er du som leder faldet over et godt digitalt kursus i Campus, som du gerne vil dele med dine medarbejdere? Så er her et lille tip til, hvordan du nemt deler kurset.
Når du har fundet kurset og kursusbeskrivelsen, skal du blot klikke på delingssymbolet øverst til højre over kurset.
Det åbner et nyt vindue, hvor du skriver medarbejderens navn og eventuelt en kort meddelelse. Klik DEL. Din medarbejder modtager straks en e-mail med besked om kurset og et link til CAMPUS.
Det er god ide at skrive, hvorfor du mener, kurset er relevant for medarbejderen. Deler du kurset på denne måde med en medarbejder – i stedet for bare at tilmelde din medarbejder til kurset direkte, opnår du to fordele. For det første initierer du en dialog med medarbejderen om egen læring, for det andet viser du tydeligt, at du er interesseret i medarbejderens udvikling, men at ansvaret for egen læring forbliver hos medarbejderen.