Ny vejledning om årsrapport for statslige institutioner

Økonomistyrelsen har opdateret vejledning om årsrapport for statslige institutioner fra 2023. Årets revidering tager højde for ændringer i processer og krav til årsrapporten.

Vejledning om årsrapport for statslige institutioner henvender sig til alle statslige institutioner, som skal udarbejde en årsrapport. Vejledningen beskriver krav og processer som institutionerne skal indarbejde i deres årsrapport. Denne vejledning indeholder væsentlige ændringer i forhold til følgende:

  • Layoutspecifikationer for både departementer og andre statslige institutioner.
  • Præciseringer i forhold til hvordan og i hvilke tilfælde bilag udarbejdes.
  • Opsætning og indhold i tabel 20 Tilskudsfinansierede aktiviteter.

Samtidig er der ændringer i vejledningens opsætning, eksempler og indhold, med fokus på at gøre vejledningen mere læsevenlig og nyttig for institutionerne. I vejledningen indføres også en oversigt over årsrapportens tabeller og afsnit. Grundet mængden af ændringer, anbefaler Økonomistyrelsen, at vejledningen gennemlæses og betragtes adskilt fra den forrige version.

Departementer, der udarbejder en fællesskabelon til brug af alle institutioner på ressortområdet, bedes være opmærksomme på vejledningens væsentlige ændringer og indarbejde disse i de pågældende skabeloner.

Du kan finde den opdaterede Vejledning om årsrapporter for statslige institutioner her.