Ny digital refusionsløsning på vej
02-06-2023
Digitale løsninger
En ny digital refusionsløsning er på vej til alle kunder. Løsningen udvikles og implementeres i etaper og den første del, der vedrører refusion for sygdom implementeres og stilles til rådighed for kunderne efter sommerferien. Efterfølgende vil refusionsløsningen blive udvidet til også at omfatte barselsrefusion og senere refusion for fleksjob, løntilskud og andre ordninger.
Med refusionsløsningen optimeres og digitaliseres sagsbehandlingen omkring søgning af refusion og opfølgning. Det bliver med løsningen muligt at forberede anmodninger om refusion, der afsendes automatisk til virk.dk og inden for tidsfristen. Løsningen indeholder integration til virk.dk og SLS (Statens Lønløsning), hvilket er medvirkende til at optimere arbejdsgangene. Den automatiske anmodning om refusion vil bidrage til at sikre, at der kan indhentes flere refusioner ved overholdelse af korte tidsfrister.
Frem til udrulningen af løsningen på sygdom, vil der blive kommunikeret løbende via vores normale kanaler på Økonomistyrelsens hjemmeside og udsendelse af nyhedsbreve.
Tilmeld dig Nyhedsbrev fra Statens Lønløsning