Statens Budgetsystem er klar med de første byggesten til den løsning, som fra 2024 vil understøtte finanslovsarbejdet

Den 14. juni 2022 var udvalgte brugere inviteret til en sprintdemo, hvor den nye funktionalitet i Statens Budgetsystem (SBS) blev præsenteret.

I forbindelse med udvikling af et nyt system, som skal afløse Statens Koncernsystem (SKS) og Statens Bevillingslovsystem (SB), deltog udvalgte brugere i en demonstration af et nyt bevillingsmodul i Statens Budgetsystem (SBS). Modulet indgår i en samlet løsning og bliver taget i brug, når Statens Koncernsystem (SKS) og Statens Bevillingslovsystem (SB) i løbet af nogle år udfases.

Funktionaliteten skal understøtte talbehandlingen i hele finanslovsprocessen – helt fra det tidspunkt, hvor en ny rammeudmelding forberedes, til den endelige finanslov skal godkendes.

På mødet blev modulet i SBS demonstreret for de kommende brugere. Derefter bidrog deltagerne med gode og konstruktive tilbagemeldinger, som blev noteret og vil indgå i det videre arbejde med at skabe en løsning, som skal understøtte en effektiv og gennemskuelig finanslovsproces.

Økonomistyrelsen vil løbende invitere kommende brugere til de næste sprintdemoer med dialog om funktionalitet og brugerflade i takt med, at der udvikles videre på den nye løsning.

Mere information

I præsentationen fra mødet kan du se, hvordan SBS i fremtiden kommer til at understøtte finanslovsprocessen og se en tidsplan for arbejdet:

Præsentation fra sprintdemo.pdf

Læs mere om SKS/SB Moderniseringsprojektet