Bain & Company Denmark PS er ny leverandør på Managementkonsulentaftalen
18-11-2020
Indkøb
Qvartz P/S og Økonomistyrelsen indgik i 2018 Rammeaftale om levering af konsulentbistand til brug for effektivisering af ressourceanvendelsen (Managementkonsulentaftalen).
Bain & Company Denmark Holding ApS har efterfølgende opnået aktiemajoritet i Qvartz P/S, med Bain & Company Denmark P/S som det fortsættende selskab. Økonomistyrelsen har på baggrund af ovenstående foretaget en udbudsretlig vurdering af, hvorvidt Bain & Company Denmark P/S kan indtræde som leverandør på Managementkonsulentaftalen.
Økonomistyrelsen har vurderet, at opkøbet falder ind under udbudslovens § 182, stk. 2, idet der er tale om en fusion, at udskiftningen ikke medfører andre grundlæggende ændringer i kontrakten, og fordi fusionen ikke har til formål at omgå udbudsloven.
Bain & Company Denmark P/S er således indtrådt som leverandør på Managementkonsulentaftalen med virkning pr. 7. oktober 2020.