I en ny vejledning gennemgår vi de eksisterende regler for intern finansiel kontrol og giver inspiration til, hvordan din institution kan udvikle og vedligeholde et godt kontrolsystem.
Som statslig institution er vi forpligtet til at vedligeholde og opbygge et kontrolsystem, som sikrer en forsvarlig forvaltning af offentlige midler.
Et internt finansielt kontrolsystem er den systematik eller struktur, der sørger for at begrænse risikoen for fejl i de finansielle processer.
Økonomistyrelsens vejledning beskriver, hvordan din institution kan arbejde med at udvikle et godt kontrolsystem ved at kortlægge de interne kontroller for de finansielle processer og systematisk efterprøve, hvor effektive de er. Efterprøvningen kan medføre, at der skal designes nye kontroller eller videreudvikles på de eksisterende kontroller. Et effektivt kontrolsystem skal vedligeholdes, løbende testes og videreudvikles.
I vejledningen indgår en række redskaber, som din institutioner kan anvende i jeres arbejde med at udvikle gode kontrolsystemer.
Læs vejledning om intern finansiel kontrol her
Skriv til statsregnskab@oes.dk