Klimaaftrykket af alt fra indkøb af fjernvarme til kantinemad

03-12-2020
Indkøb Økonomi Modernisering

Som en del af regeringens grønne strategi for offentlige indkøb er klimaftrykket fra offentlige indkøb blevet opgjort til 12 millioner ton CO2-ækvivalenter om året. Klimaaftryksrapporten indeholder dog langt mere detaljerede beregninger, der viser hvilke brancher der vejer tungest, når kommunerne, regionerne og staten indkøber alt fra fjernvarme til kantinemad.

Resultatet fra den nye klimaaftryksrapport, der blev offentliggjort i forbindelse med regeringens grønne indkøbsstrategi, er ganske enkelt: De offentlige indkøb efterlod i 2019 et klimaaftryk på 12 millioner ton CO2-ækvivalenter* om året, hvoraf 4,1 millioner ton udledes her i Danmark og 7,8 millioner ton i udlandet.

Men klimaaftryksrapporten indeholder langt mere detaljerede opgørelser og beregninger, der for første gang afdækker så detaljeret hvordan kommunernes, regionernes og statens indkøb fordeler sig på mere end 80 brancher, og hvordan det påvirker CO2-udledningerne i Danmark og i udlandet.

Om arbejdet siger kontorchef for Statens Indkøb i Økonomistyrelsen, Thomas Gloy:
 

Det har langt fra været ligetil at beregne klimaaftrykket fra det offentliges indkøb, der varierer fra indkøb af fjernvarme til skolerne til grøntsager i kantinerne, og belaster klimaet på forskellige måder og i forskelligt omfang. Med klimaaftryksrapporten får vi et øjebliksbillede af, hvor vi skal rette blikket hen, når vi de kommende år skal reducere CO2-udledningerne fra kommunernes, regionernes og statens indkøb. Men rapporten er kun startskuddet til et langt mere omfattende analysearbejde med at fremskive, hvordan de enkelte indkøbsområder vil påvirke klimaet og miljøet frem mod 2030.

CO2 fra transport, medicinsk udstyr og fjernvarme

Det samlede offentlige indkøb er opgjort på baggrund af millioner af fakturadata, der viser, at det offentlige i 2019 købte varer og tjenesteydelser for 184,6 milliarder kroner. Kommunernes indkøb udgjorde omkring 50 procent, mens regionernes og statens hver især stod for omkring 25 procent. Den fordeling svarer også omtrent til udledningen af CO2 -ækvivalenter. fra de tre sektorers indkøb. Analysen viser dog også, at staten fx indkøber forholdsvis mere brændstof til forskellige former for transport, der vejer tungt i klimaregnskabet.

Indkøb fra mere end 80 forskellige brancher

I rapporten er de offentlige indkøb fra mere end 80 forskellige brancher blevet samlet i ni indkøbsområder. Og her er det tydeligt, at nogle indkøbsområder og bestemte brancher vejer betydeligt tungere i CO2-regnskabet end andre.

Således står fire indkøbsområder for 67 procent af klimaaftrykket, hvoraf ’Energi og Forsyning’ og ’Brændstof og Køretøjer’ udleder flest drivhusgasser per indkøbskrone. For hver krone, det offentlige køber ind, udleder de to områder henholdsvis 158 og 192 g. CO2- ækvivalenter. Til sammenligning udleder indkøbsområdet med it-rådgivning og it-udstyr fx ’kun’ 38 g. CO2- ækvivalenter per indkøbskrone.

Udledningen af CO2-ækvivalenter fra ’Energi og Forsyning’ kommer altovervejende fra indkøb af fjernvarme og strøm, mens hovedparten af udledningerne fra ’Brændstof og Køretøjer’ kommer fra køb af flybrændstof og diesel.   

I Indkøbskategorien ’Byggeri og Anlæg’ er det især indkøb af entreprenør- og håndværkerydelser, der fylder, mens udledningen af CO2-ækvivalenter fra ’Transport’ primært stammer fra betalinger for offentlig transport og bus- og taxakørsler, og så statens chartring af cargo-skibe, der sejler på klimabelastende marinegasolier.

I indkøbskategorien ’Fødevarer og Kantinedrift’ spiller forarbejdningen af kød og kødprodukter en væsentlig rolle, mens det på it-området handler om udledningen af CO2-ækvivalenter fra indkøb af it-rådgivning, kontormaskiner, it-udstyr og soft- og hardware.

I rapporten ’Klimaaftrykket af offentlige indkøb 2019’ kan du læse meget mere om klimaberegninger for de øvrige indkøbsområder og perspektiverne på det videre analysearbejde.

 

*CO2(kuldioxid) og øvrige drivhusgasser omregnet til sammenlignelig (jf. kuldioxid) indvirkning på drivhuseffekten.