Hvordan har vi beregnet klimaaftrykket af offentlige indkøb?

For første gang nogensinde er klimaaftrykket fra offentlige indkøb blevet opgjort i forbindelse med regeringens grønne indkøbsstrategi. Bag analysen ligger et kompliceret arbejde med at samle og bearbejde data fra millioner af indkøb i kommuner, regioner og staten. Derefter begyndte jagten på at finde en brugbar beregningsmodel.

Da Økonomistyrelsen for snart et år siden fik opgaven med at beregne klimaaftrykket fra alle offentlige indkøb, stod det langt fra klart, hvordan opgaven skulle løses.

Direktør i Økonomistyrelsen, Poul Taankvist:

Det viste sig af at være en omfattende pioneropgave at indsamle og bearbejde de mange millioner af komplekse indkøbsdata fra kommuner, regioner og staten. Og det var heller ikke på nogen måde givet, hvilken beregningsmodel, der bedst kunne bruges til at håndtere de mange indkøbsdata. Det lykkedes imidlertid for os at samle trådene og lave den første klimaberegning af sin slags. Det er vigtig viden, når vi skal målrette indsatsen mod grønnere offentlige indkøb i fremtiden.

Enestående samarbejde om indkøbsdata
Først skridt i at beregne klimaaftrykket handlede om at afdække, hvad det offentliges indkøb består af, altså både hvad der bliver købt ind, og hvor meget der bliver købt ind i både kommunerne, regionerne og staten.

Det blev starten på et unikt datasamarbejde på tværs af den offentlige sektor, hvor millioner af fakturaer på indkøb for i alt 185 milliarder kroner blev kategoriseret og analyseret. Af figuren ses, hvordan det samlede offentlige indkøb på 185 mia. kr. fordeler sig på ti overordnede indkøbskategorier. Interne offentlige betalinger mv. er fraregnet.

En værdikæde, der går helt tilbage til råstofferne
Bag hvert eneste produkt fra en branche ligger en lang værdikæde, som går helt tilbage til udvindingen af råstofferne. I denne værdikæde bliver der blandt andet udledt drivhusgasser fra udvinding, bearbejdning og distribution, som skal indgå i beregningen af den specifikke vares klimaaftryk.

Eksempelvis omfatter værdikæden for benzin til transport i personbiler udvinding af råolie, bearbejdning på et raffinaderi og transport af benzinen – alt sammen inden vi begynder at bruge benzinen i bilerne. Alle led i denne værdikæde udleder drivhusgasser, og skal derfor indregnes i klimaaftryksberegningen for benzin.

Jagten på en brugbar beregningsmodel

At opgøre klimaaftrykket af mange, forskellige varer krævede, at det sammensatte team i styrelsen – forankret i Statens Indkøb – kunne finde en samlet beregningsmodel, som kan tage højde for alle værdikæderne og ikke mindst samspillet mellem dem.

I jagten på den rette model undersøgte teamet blandt andet, hvilke beregningsmodeller der eksisterer på markedet, og hvilken metodisk tilgang der er blevet brugt i lignende beregninger hos eksempelvis den grønne tænketanke CONCITO og i Dansk Erhverv. Teamet rådførte sig også med klimaøkonomiske eksperter og deres erfaringer med tilsvarende beregninger.

Specialkonsulent fra teamet i Statens Indkøb, Mikkel Wasiluk, fortæller: 

For at vi kunne få den bedst mulige start på klimaaftryksberegningen, var det vigtigt at få identificeret og opsamlet tidligere erfaringer med lignende klimaberegninger, både i Danmark og i andre EU-lande som fx Norge, Sverige og Holland. Det blev imidlertid ret hurtigt tydeligt, at der kun var få erfaringer at trække på. CONCITO havde dog for nogle år siden lavet en overordnet klimaaftryksberegning, som var med til at give os én af flere nyttige indsigter, som kunne bruges som udgangspunktet for et metodisk valg i vores beregning.

Løsningen blev den forskningsbaserede beregningsmodel EXIOBASE

Efter en grundig afsøgning faldt valget på den internationale beregningsmodel EXIOBASE, der kan håndtere omfanget og kompleksiteten i indkøbsdata ved at opdele varekøb i brancher med en tilhørende beregning af gennemsnitsudledningen for hele branchens værdikæde.

Opgørelsen i EXIOBASE sker på baggrund af statistiske tabeller over de forskellige branchers værdikæder, herunder udvinding, produktion, transport og al den samhandel, der er i og mellem de forskellige brancher - både nationalt og internationalt.

I rapporten Klimaaftrykket af offentlige indkøb i 2019 kan du læse de nærmere analyser af klimaaftrykket af det offentlige indkøb fordelt på mere end 80 forskellige brancher i Danmark.

Kontorchef i Statens Indkøb, Thomas Gloy, siger:

Det har været en særdeles spændende opgave for Statens Indkøb at bruge vores indkøbsfaglighed til at gennemføre den første beregning af det samlede klimaaftryk af de offentlige indkøb. Nu venter der et endnu mere omfattende analysearbejde i 2021, hvor vi skal opgradere vores indkøbsdata med grøn viden, så vi kan fremskive, hvordan de enkelte indkøbsområder vil påvirke klimaet og miljøet frem mod 2030.