Genudbud af Rammeaftale vedrørende Trykkeri-, kopi- og printydelser og invitation til markedsdialog
09-12-2020
Indkøb
Økonomistyrelsen har besluttet at genudbyde den statslige rammeaftale vedrørende trykkeri-, kopi- og printydelser med henblik på at sikre en endnu grønnere aftale fra 2022. I den forbindelse har Økonomistyrelsen igangsat en analyse til forberedelse af genudbuddet. Til denne analyse ønsker Økonomistyrelsen at modtage input fra markedet og inviterer derfor til markedsdialog.
Om rammeaftalen
Formålet med rammeaftalen er, at staten får dækket sit behov for indkøb af trykkeri-, kopi- og printydelser.
Om processen
Økonomistyrelsen er i gang med at forberede det kommende udbud og vil som led heri kortlægge kundernes konkrete behov samt optimere de vilkår for opgavens udførelse, som skal være afspejlet i det udbudsmateriale, som vil danne grundlag for den efterfølgende konkurrenceudsættelse.
Til brug for udarbejdelsen af udbudsmaterialet ønsker Økonomistyrelsen at drøfte opgaven og vilkårene for udførelsen heraf med markedsaktørerne inden for rammerne af den lovlige markedsdialog, som kan finde sted i medfør af udbudslovens § 39 og under iagttagelse af ligebehandlingsprincippet.
Med det formål at sikre, at udbudsmaterialet er egnet til at danne grundlag for tilbudsafgivelse i en kommende udbudsforretning, har Økonomistyrelsen et behov for at få en større indsigt i om og i givet fald, hvordan markedet bedst muligt kan imødekomme de krav, der vil blive stillet, herunder grønne krav til fx miljømærkninger eller lignende.
Økonomistyrelsen ønsker tillige indsigt i, hvilke krav og vilkår som må formodes at have den største betydning for prissætningen af opgaven i såvel op- og nedadgående retning, herunder vilkår for arbejdets tilrettelæggelse og udførelse.
Kriterier for udvælgelse af leverandører til markedsdialog
Økonomistyrelsen forventer at gennemføre seks møder i januar 2021. Såfremt mere end seks virksomheder henvender sig på baggrund af nærværende opfordring til deltagelse i markedsdialog, vil udvælgelsen af dialogpartnere ske på grundlag af objektive og saglige kriterier, idet det tilstræbes, at gruppen af dialogpartnere sammensættes på en sådan måde, at den er repræsentativ for markedet set i forhold til:
- Leverandørernes størrelse (det tilstræbes, at de udvalgte dialogdeltagere repræsenterer både små, mellemstore og større virksomheder på markedet i videst muligt omfang)
- Leverandørens erfaring med at levere trykkeri-, kopi- og printydelser til større virksomheder og/eller offentlige myndigheder (det tilstræbes, at de udvalgte dialogdeltagere har en viden om, hvordan trykkeri-, kopi- og printydelser bedst sammenstykkes, udbydes og gennemføres i forhold til indkøb af trykkeri-, kopi- og printydelser hos brugerne)
Dialogens rammer
Økonomistyrelsen vil udsende en spørgeramme i forbindelse med invitationen til deltagelse i markedsdialogen. Møderne vil blive tilrettelagt på en sådan måde, at alle deltagere får de samme oplysninger, og spørgsmålene stilles ud fra spørgerammen. Som afslutning på markedsdialogen udarbejder Økonomistyrelsen et notat om, hvilke beslutninger markedsdialogen har understøttet.
- Mødevarighed: Markedsdialogmøderne forventes at vare maksimalt halvanden time og afholdes digitalt via Skype i januar 2021.
- Mødeantal: Der forventes afholdt individuelle møder seks virksomheder, jf. ovenfor. Såfremt flere virksomheder ønsker at deltage, vil Økonomistyrelsen overveje en skriftlig markedsdialog, hvor eventuelle øvrige leverandører kan indsende skriftlige besvarelser af spørgerammen.
Ønsker du at deltage?
Såfremt du ønsker at deltage, bedes du til at sende en e-mail herom til Nicklas Beck Jørgensen på med i kopi.
Fristen for indmeldinger om ønske om deltagelse er den 4. januar 2021.