Nye initiativer skal reducere statens udgifter til advokatbistand

  • Økonomi

En række nye initiativer skal sikre, at de statslige institutioner bliver bedre rustet til at tage beslutningen om indkøb af advokatbistand.

For mange statslige institutioner er det en stor udgift at indkøbe advokatbistand hos Kammeradvokaten. Det er derfor en beslutning, der skal tages med omhu og efter grundige overvejelser.

Finansministeriet netop taget en række initiativer, der skal støtte de statslige institutioner i at tage denne beslutning. 

Initiativer, der skal skabe et bedre grundlag for at indkøbe advokatydelser

  • Ministeren for Offentlig Innovation har sendt hyrdebreve til de andre ministre for at gøre opmærksom på f.eks. mulighederne for konkurrenceudsættelse af indkøbet af juridiske ydelser 
  • Finansministeriet har nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der bl.a. skal give anbefalinger til en bedre styring af brugen af Kammeradvokaten
  • Justitsministeriet og Finansministeriet vil gennemføre en fælles analyse af, om og hvor staten selv i højere grad kan løse de juridiske opgaver
  • Finansministeriet vil i 2019 gennemføre en benchmarkanalyse af kammeradvokataftalens priser for at sikre fortsat konkurrencedygtighed

Statens udgifter til Kammeradvokaten, 2009 til 2017

Tiltagene kommer i forlængelse af en opgørelse, der viser, at statens udgifter til Kammeradvokaten generelt har været stigende, men fra 2017 til 2018 er faldet med tre procent, når der ses bort fra Skatteministeriets udgifter i forbindelse med EFI-sagen og udbytteskattesagen.

I 2017 brugte staten således 382 mio. kroner på Kammeradvokaten (når der ses bort fra Skatteministeriets udgifter til håndtering af EFI- hhv. udbytteskattesagerne); i 2018 brugte staten 369 mio. kroner på Kammeradvokaten (når der ses bort fra Skatteministeriets udgifter til håndtering af EFI- hhv. udbytteskattesagerne).