Priserne på de fællesstatslige systemer svarer 1:1 til de samlede omkostninger. Jo flere der bruger systemerne, jo større stordriftsfordele. Og det betyder billigere priser for alle.
Priserne for de fællesstatslige administrative systemer beregnes ud fra et princip, hvor Moderniseringsstyrelsen fordeler de samlede omkostninger til anlæg, drift og vedligehold pr. system mellem de institutioner, som anvender systemet. Princippet bygger på ren omkostningsdækning – Moderniseringsstyrelsen tjener ikke penge på denne model.
De fællesstatslige administrative systemer er baseret på standardløsninger. Alle systemer konkurrenceudsættes løbende via udbud hvilket sikrer, at Moderniseringsstyrelsen kan levere systemydelser til markedspris.
Omkostningerne til systemerne består af etablering og udvikling samt løbende omkostninger til drift og vedligehold. En stor procentdel er dermed også faste omkostninger, hvilket betyder, at jo flere institutioner som deler omkostningerne, desto lavere bliver prisen for alle.
Som en del af prisfastsættelsen skal indtægter og udgifter balancere over en periode. Omkostninger til etablering og udvikling fordeles i priserne over hele systemets levetid. Herefter er der behov for reinvestering, da systemerne ellers vil blive forældede.
Afregningsmodellerne for de enkelte systemer har en prisstruktur, som sikrer, at alle institutioner bidrager efter deres størrelse. De små betaler mindre, de store betaler mere. I prismodellen er der også indbygget storkunderabat som sikrer, at den pris, institutionen betaler for systemydelsen, afspejler Moderniseringsstyrelsens omkostninger ved at levere til en institution af den størrelse.
Læs mere om prissætningen for Moderniseringsstyrelsens systemydelser (pdf)
