Selvejende institutioner: Ledelseserklæring til dokumentation af it-sikkerhed

Moderniseringsstyrelsens ledelseserklæring for 2018 er nu tilgængelig. Med ledelseserklæringen får de selvejende institutioner – som er underlagt krav om ekstern revision – hjælp til at dokumentere it-sikkerheden i de fællesstatslige it-systemer.

Ledelseserklæringen er udarbejdet som en hjælp til de selvejende statslige institutioner, samt kommunale og regionale kunder, der benytter Moderniseringsstyrelsens fællesstatslige it-systemer og som i forbindelse med ekstern revision skal dokumentere it-sikkerheden i systemerne.

Ledelseserklæringen beskriver hvad Moderniseringsstyrelsen står inde for i sin rolle som systemleverandør – herunder ansvar for revision, sikkerhed og leverandørstyring. Erklæringen træder i stedet for en revisionserklæring, og kan benyttes til at dokumentere it-sikkerheden i systemerne.

Ledelseserklæringen er udarbejdet som en service for de nævnte institutioner, fordi der under den statslige revisionsordning ikke bliver udarbejdet revisionserklæringer.

Du kan rekvirere ledelseserklæringen ved at sende en mail til sikkerhed@modst.dk