Sekretariatet

Sekretariat for It-rådet er placeret i Kontor for it-styring i Økonomistyrelsen.

Sekretariatet faciliterer risikovurdering af alle statslige it-projekter over 15 mio. kr., samt review af statslige myndigheders it-systemporteføljestyring. For at sikre et kompetent og højt fagligt niveau trækker sekretariatet på ekspertise fra et vurderingskorps af fagligt stærke ressourcepersoner fra hele staten. Risikovurderinger og review resulterer altid i en række konkrete anbefalinger til ledelsen i myndigheden eller projektets organisation.

Sekretariatet faciliterer endvidere eksterne reviews og den halvårlige statusrapportering for igangværende it-projekter over 15 mio. kr., samt en årlig opfølgning på myndighedernes it-systemporteføljestyring.