It-rådet er sammensat af ledere fra både det offentlige og private erhvervsliv. Alle medlemmerne har erfaringer med store it- eller forandringsprojekter og styring af it-systemporteføljer og kan dermed give solid og kompetent rådgivning.
It-rådet yder professionel og kompetent rådgivning for it-projekter og it-systemstyring gennem risikovurderinger og reviews.
Rådet skiftede i november 2017 navn fra It-projektrådet til Statens It-råd som følge af 'Strategi for it-styring i staten'. Rådets rådgivning gælder nu for styring af offentlige it-projekter såvel som it-systemporteføljestyring.
Rådet er nedsat på baggrund af rapporten om professionalisering af arbejdet med it-projekter i staten.
Læs rapporten om professionalisering af arbejdet med it-projekter i staten på fm.dk
It-rådet består i dag af 14 rådsmedlemmer.
Læs mere om It-rådets medlemmer
Sekretariatet for It-rådet er placeret i Kontor for it-styring i Økonomistyrelsen.
Læs mere om sekretariatet for It-rådet
Risikovurderinger og reviews ved Statens It-råd foretages i samarbejde med vurderingspersoner fra vurderingskorpset. Vurderingskorpset består af dygtige og erfarne ledere og projektledere fra både staten og det private erhvervsliv, der kan navigere i krydsfeltet mellem forretning og it.
E-mail: it-styring@oes.dk
Søger du info om risikovurdering, kan du besøge vores side om risikovurdering af it-projekter.