Tiltag til opfølgning på Finansministeriets budgetredegørelse for udgiftspolitisk styring af it-området

Tiltag til opfølgning på budgetredegørelsen:

Uddybning af tiltag til opfølgning på budgetredegørelsen:

Styrket styring af meget store it-projekter >300 mio. kr.

Der indføres principper for styring af meget store projekter, som indebærer, (i) at projekter så vidt muligt skal nedbrydes, hvis de er større end 300 mio. kr. Der kan fortsat være behov for at gennemføre meget store projekter, og de skal i så fald (ii) opdeles i leverancer, der skaber værdi tidligt i projekternes forløb. Herefter skal der (iii) løbende følges op på, om projekterne leverer den planlagte værdi, mens de er i gang. Det skal sikre, at det tidligt i projekternes forløb bliver klart, om de kan lykkes med den valgte tilgang.

For at understøtte principperne skal meget store projekter gennemgå et udvidet risikovurderingsforløb for meget store projekter ved Statens It-råd. Statens It-råd vil foruden en vurdering af projekternes risici vurdere projekternes gennemførbarhed med udgangspunkt i ovennævnte principper. Denne vurdering baserer sig på, om projekterne forventes at kunne lykkes inden for de opstillede organisatoriske, tekniske og økonomiske rammer.

It-aktivitetsniveau for it-tunge myndigheder med flerårsaftaler

I Skatteministeriets flerårsaftale er der fastlagt et it-aktivitetsniveau med tilhørende måltal for fordeling af udgifterne. Der lægges op til at gøre tilsvarende for øvrige myndigheder med flerårsaftaler for at skabe bedre balance mellem opgaver og kapacitet hos myndigheder med høje it-omkostninger. It-aktivitetsniveauet skal være udtryk for hvor mange it-opgaver, myndighederne kan håndtere med deres kapacitet.

Styrkelse af Statens It-råds rådgivende indsats

Statens It-råds rådgivning har tidligere fokuseret primært på it-projekter og it-systemporteføljer. Baseret på de seneste års erfaringer med rådgivning af myndighederne og budgetredegørelsens konklusioner har Statens It-råd justeret rådgivningen, så den fokuserer mere på myndighedernes samlede it-aktiviteter og it-kapacitet og mindre på de enkelte it-projekter. Det skal skabe mere synlighed om it-aktivitetsniveauet i staten samt øge transparensen om prioriteringerne på it-området.

Samtidig iværksættes en række forenklingstiltag, bl.a i form af forenkling af statens it-projektmodel samt vejledninger om it-styring.

Bedre tværgående overblik over it-projektudgifter

Statens It-råd indsamler i dag en række data om statslige it-projekter fra myndighederne. Disse data gøres tilgængelige for ministerier og myndigheder, så de kan anvende data til erfaringsudveksling og som baggrund for nye it-projekter, herunder til fx estimering og trykprøvning af udgiftsskøn for nye it-projekter. Konkret arbejdes der med en model, hvor Økonomistyrelsen sender oversigter over data ud til de enkelte ministerområder efter tilsagn om, at data må deles.

Ensartet begrebsramme til registrering af it-udgifter

Budgetredegørelsen viser, at der er væsentlige begrænsninger i tilgængelige data om it-økonomi både centralt og decentralt. En forudsætning for bedre data er at sikre konsistens i definitionen af de begreber, som anvendes til it-økonomistyring. Økonomistyrelsen er i gang med at skabe grundlag for at ensrette begrebsdefinitioner i styrelsens vejledninger om it- og økonomistyring samt at sikre, at begrebslisten er konsolideret.

Tiltaget skal danne grundlag for et efterfølgende arbejde med bedre dataunderstøttelse af it-økonomi, herunder øget transparens om it-udgifter og mulighed for bedre ledelsesinformation.