Statens SSO har passeret 1 million logins og udvider med flere brugere

09-09-2020
Digitale løsninger

Siden 25. januar 2019 har medarbejdere i staten over 1 million gange ubesværet logget på de fællesstatslige it-systemer uden kodeord, fordi de har anvendt Statens SSO. Nu får endnu flere brugere mulighed for nem og sikker adgang til de fællesstatslige it-systemer med Single sign-on.

Lettere login til de fællesstatslige it-systemer

Glem alt om at holde styr på flere forskellige passwords. Med Statens SSO skal du som bruger ikke længere indtaste brugernavn og kodeord for at få adgang til de fællesstatslige it-systemer. I stedet vil du når du er logget ind på din computer automatisk have adgang til de systemer du bruger i dit arbejde, hvad enten det er dagligt eller blot en gang i mellem.

Se hvilke it-systemer, der allerede er tilsluttet Statens SSO her

Single sign-on på Navision Stat og Statens BI – LDV

Økonomistyrelsen er i gang med at koble SSO på Navision Stat og Statens BI – LDV for de institutioner, der får deres Navision Stat hostet hos KMD, og som er tilmeldt Statens SSO.

Det betyder, at medarbejdere hos blandt andet universiteter, gymnasier og erhvervsskoler fra den 1. oktober kan benytte SSO til nemt og sikkert at logge på Navision Stat og LDV. 

Log på med Statens SSO

Er din institution allerede tilkoblet, skal du for at logge på det enkelte fagsystem via SSO, blot bruge et andet link end tidligere. Første gang du logger på, kan du blive bedt om blandt andet at oplyse din mailadresse. En række minivejledninger guider dig som bruger til at benytte Statens SSO.

Se minivejledningerne til Statens SSO her

Kontakt og mere information

Er din institution ikke tilsluttet Statens SSO endnu, står vi klar til at hjælpe. Begynd jeres SSO-rejse ved at kontakte os via Serviceportalen hos Statens Administration

Læs mere om Statens SSO her