Invitation til god formiddag-møde om Single sign-on

12-04-2019
Digitale løsninger

Moderniseringsstyrelsens Single sign-on løsning for de fællesstatslige it-systemer er klar til udrulning. Den 29. april kl. 10-12 afholder Moderniseringsstyrelsen et god formiddag-møde om, hvordan din institution bliver tilsluttet.

""

Single sign-on løsningen (MODST SSO) vil betyde, at brugeren med et enkelt klik har adgang til en række af Moderniseringsstyrelsens it-systemer uden at skulle angive brugernavn og password. Derudover vil institutionerne få en mindre opgave med at tilslutte brugerkatalogerne (fx AD) til MODST SSO.

God formiddag-mødet den 29. april er forbeholdt de statslige og selvejende institutioner, som selv har ansvar for at tilkoble institutionen til MODST SSO, dvs. institutioner, der ikke driftes hos SIT. Målgruppen er teknisk personale, som skal udføre og/eller sikre tilslutningsopgaven.

Mødet har til formål at sikre en god og grundig forståelse af:

  • Hvad er MODST SSO
  • Hvordan virker MODST SSO
  • Hvilke systemer kommer på MODST SSO
  • Hvornår bliver institutionerne tilsluttede
  • Hvad skal institutionerne gøre for at tilslutte sig

Det vil også være muligt at stille organisatoriske og tekniske spørgsmål.

Tid og sted

Mødet afholdes mandag den 29. april 2019 kl. 10.00-12.00 hos Scandic Vejle Jacobgade, Flegborg 8-10, 7100 Vejle.

Moderniseringsstyrelsen har allerede afholdt et gå hjem-møde i København, hvormed dette god formiddag-møde er det sidste.

Tilmelding

Deltagelse er gratis men tilmelding nødvendig. Dog er antallet af deltagere pr. institution begrænset til maks. 2 personer, da der er et begrænset antal pladser.

Tilmeld dig i Campus. Du kan tilmelde dig på 2 måder, ved at klikke på linket, eller ved at logge ind i Campus og søge på 38005923.

Frist for tilmelding er kl. 11.00 fredag den 26. april 2019.

Se vejledning for oprettelse af bruger i Campus her

Ved tekniske problemer med Campus eller oprettelsen på Campus, kontakt

Parkering

Der kan parkeres på de 2 parkeringspladser omkring hotellet på følgende adresser: Flegborg 8-10 samt Flegmade 4a+b på pladserne markeret med ”Scandic”. Her skal man printe en parkeringstilladelse, udfylde den med registreringsnummer på bilen og placere den i forruden. Disse pladser er efter først til mølle og vi kan ikke garantere at der er plads.

Hvis der er fyldt på vores pladser henviser vi til P-huset Albert, Ved Anlæget 24, 7100 Vejle. Her parkerer man de første 2 timer gratis og derudover kr. 9,- i timen.

Hvad er Single sign-on?

MODST SSO er en login-løsning for de fællesstatslige it-systemer, der betyder, at brugeren ikke længere skal indtaste brugernavn og kodeord hver gang for at få adgang til systemerne. I stedet vil brugeren, når brugeren er logget ind på sin computer, automatisk have adgang til systemerne.

Vejledninger og mere om MODST SSO

Læs mere om hvordan din institution tilslutter sig MODST SSO:

Generelt om MODST SSO 

Se implementeringsdatoer for MODST SSO