Økonomistyrelsen inviterer pilotinstitutioner til møder om de muligheder, som tilbydes i statens nye indkøbsløsning.
Fra foråret 2024 starter udrulning af Statens Digitale Indkøb, som skal erstatte IndFak. Mens vi stadig arbejder med de sidste tilpasninger i løsningen, har vi inviteret de første pilotinstitutioner til møder for at fortælle om de fordele, der ligger i at tage hele løsningen i brug.
Vicedirektør Simon Schulian er selv engageret i udrulningen af Statens Digitale Indkøb og har netop mødtes med de øverste ledelser i de pilotinstitutioner, som får implementeret løsningen i foråret 2024. Simon Schulian fortæller:
Med Statens Digitale Indkøb får vi en digital løsning, som dækker indkøbsprocessen fra start til slut. Den enkelte institution vil opleve klare fordele ved at tage hele løsningen i anvendelse, men for mange vil det også kræve en vis omstilling af arbejdsgange. Opbakning fra ledelsen er derfor afgørende, hvis de statslige institutioner vil have det fulde udbytte af løsningen.
Lederne fra pilotinstitutionerne tog imod introduktionen til Statens Digitale Indkøb og ser frem til at tage den nye løsning i brug.
Charter for godt og grønt indkøb sætter bl.a. fokus på indkøbsorganisering, indkøbsstrategi og -ledelse og er et vigtigt skridt mod endnu mere professionelle indkøb i staten, der samtidig kan give et lavere klimaaftryk.
Arbejdet med charteret forudsætter et vedvarende fokus på, hvad og hvordan vi køber ind i staten, så vi i fællesskab sikrer både gode og grønne indkøb.
Statens Digitale Indkøb er en sammenhængende løsning, som er gearet til at imødekomme og understøtte gode og grønne statslige indkøb:
De statslige får således flere fordele af de muligheder, som Statens Digitale Indkøb tilbyder.
I februar 2024 starter Økonomistyrelsen selv med at implementere løsningen, hvorefter yderligere 10 pilotinstitutioner implementerer i april.
Fra august 2024 starter øvrige institutioner, som i dag anvender IndFak, med implementering af løsningen.
Først når Statens Digitale Indkøb er implementeret til alle nuværende IndFak-institutioner, bliver IndFak helt udfaset.
Læs løbende nyt om Statens Digitale Indkøb på Økonomistyrelsens hjemmeside