Rammeaftale vedrørende indkøb af projektledelseskurser – Delaftale 1 (Projektledelsesaftalen) er tildelt.
04-12-2023
Indkøb
Økonomistyrelsen har 1. december 2023 tildelt Rammeaftale vedrørende indkøb af projektledelseskurser.
Kontraktperiode og leverandører
Økonomistyrelsen har 1. december 2023 tildelt Rammeaftale vedrørende indkøb af projektledelseskurser – Delaftale 1.
Standstill-perioden udløber ved udgangen af 11. december 2023, hvorefter aftalen kan underskrives fra 12. december 2023.
Projektledelsesaftalen træder forventeligt i kraft 1. januar 2024 og løber fire år fra ikrafttrædelse.
Følgende tilbudsgiver er tildelt rammeaftalens Delaftale 1:
- Implement Consulting Group P/S
Sortiment og service
Rammeaftalen omfatter følgende kurser:
- Generel projektledelse (7 dage)
- Statens it-projektmodel (1 dag)
- It-projektledelse i staten (6 dage)
Kurserne ”Statens it-projektmodel” og ”It-projektledelse i staten” vil indgå som en del af Statens Digitaliseringsakademis samlede kursuskatalog. Digitaliseringsakademiet er forankret i Digitaliseringsstyrelsen og udbyder løbende kurser for at styrke statslige medarbejdere og lederes digitale kompetencer.
Du kan også læse mere om igangværende og kommende udbud i Statens Indkøb her.
Kontakt
Spørgsmål til aftalen kan rettes til Statens Indkøb, e-mail eller telefon 30 55 07 91.