Statens Single Sign-on (SSO) – nu med to-faktor – øger sikkerheden på vores digitale løsninger

15-03-2022
Digitale løsninger

Økonomistyrelsen styrker it-sikkerheden ved fremover at bede om to-faktor-godkendelse ved Single Sign-on (SSO) tilvores digitale løsninger som eksempelvis RejsUd eller Campus.

Nedenstående gælder altså de brugere, hvis organisation er koblet til Statens Single Sign-on (SSO), og som tilgår Økonomistyrelsens løsninger via denne. Det gør vi for at imødegå den fortsat øgede cyber-trussel mod Danmark. Her kan du læse om, hvad det betyder for dig.

Hvis du anvender din egen organisations netværk 

Anvender du din organisations netværk direkte eller gennem en VPN-forbindelse, vil du ikke opleve nogen forandring, når du tilgår vores løsninger via Single Sign-on.

Hvis du anvender private enheder eller et offentligt tilgængeligt netværk

Anvender du din private pc, mobil eller anden enhed til at tilgå Økonomistyrelsens digitale løsninger via internetdeling eller et offentligt netværk, vil du fremover blive bedt om to-faktor-godkendelse ved Single Sign-on.

Det betyder, at du udover normalt domænelogin med dit brugernavn og password også vil modtage og skulle indtaste en engangskode, som du modtager via SMS, såfremt at din arbejdsplads har oplysning om dit mobilnummer, og hvis ikke så via e-mail. Det forbedrer sikkerheden markant og minder om fremgangsmåden for eksempelvis NemLog-in.

Er du endnu ikke på Statens Single Sign-on, så læs her

Læs mere om hvilke digitale løsninger der er tilkoblet Single Sign-on

Læs om andre sikkerhedstiltag på vores digitale løsninger