Single Sign-on til Statens Budgetsystem er her nu!

27-03-2020
Digitale løsninger

Dit logon til Statens Budgetsystem (SBS) vil nu være hurtigt og gnidningsfrit. Er I ikke tilkoblet vores Single Sign-on service – så skynd jer at blive det! Single Sign-on til SBS kan benyttes af alle.

Kunder hos Statens It har længe kunne benyttes Single Sign-on, når de skulle logge på Statens Budgetsystem (SBS). Vi er glade for at kunne informere om, at det nu også er muligt for institutioner, som ikke er kunde hos Statens It, at få adgang til SBS med Single Sign-on. Det vil derfor fremover blive langt nemmere for disse institutioner at tilgå SBS.

De institutioner, der allerede er koblet til Statens SSO, skal ikke foretage sig yderligere.

Hvis din institution ikke er koblet til Statens SSO, skal din institution henvende sig til Økonomistyrelsen via Serviceportalne for at blive tilkoblet Statens SSO. Når dette er gjort, kan institutionens brugere af SBS tilgå systemet via Single Sign-on og der kræves ikke yderligere login-id samt password.

Du kan læse mere om hvordan din institution bliver tilkoblet Single Sign-on på denne side

Her finder du også vejledningen i tilslutning af din institution samt kvikguide til første gang du skal logge på ved hjælp af Single Sign-on.

Læs mere om hvordan du får adgang til Statens Budgetsystem på denne side 

Her finder du også det link som du skal benytte for at komme på SBS via Single Sign-on. Da linket er blevet opdateret, opfordres du til at opdatere eventuelle bogmærker eller dybe links, du skulle have gemt.