61,2 milliarder i overskud på statsregnskabet

26-05-2020
Økonomi

Opgørelsen af statens samlede indtægter og udgifter for 2019 viser et overskud på 61,2 milliarder kroner.

""

Finansminister Nicolai Wammen har i dag fremlagt statsregnskabet for finansåret 2019, der viser et overskud på 61,2 milliarder kroner.

En væsentlig del af overskuddet skyldes en række regnskabstekniske éngangsindtægter på omkring 33 milliarder kroner.

Set i forhold til regnskabsresultatet for 2018, er der tale om en forbedring på 19,8 milliarder kroner, der er sammensat af færre udgifter for 1,2 milliarder kroner og flere indtægter for 18,6 milliarder kroner. Især personskatter og moms har givet betydelige merindtægter, mens pensionsafkastskatten kun bidrog med lidt under det halve i forhold til året før.

Du kan læse meget mere om statsregnskabet for 2019 her, hvor du også finder vores pjece 'Kort om Statens Regnskab for 2019', der sammenfatter hovedkonklusionerne.

På websiden ’Statsregnskabet i tal’ præsenterer vi hovedtallene fra statsregnskaberne tilbage til 2014. Her giver en række interaktive visualiseringer let adgang til de mange data, så de bliver lette at anvende.